MovSer

All about movies and series

Christopher Nolan fylder 50, men hans “magnum opus” Tenet savnes stadig i biograferne. Christopher Nolan fylder 50, men hans “magnum opus” Tenet savnes stadig i biograferne.
Christopher Nolan fylder 50 og det skal naturligvis fejres, men får han nogensinde skabt et RIGTIGT mesterværk? Christopher Nolan fylder 50, men hans “magnum opus” Tenet savnes stadig i biograferne.

Tillykke min dreng!

50 er jo ingen alder i dag, og hvor er det dog dejligt at fejre en FØDSELSDAG og ikke være til en begravelse, hvilket jeg føler jeg har brugt en del af 2020 på.

De kendtes gravpladser har jo fyldt en del de seneste år, men nu fylder én af de RIGTIG store nemlig 50 den 30. juli og det er naturligvis den “purunge” mesterinstruktør Christopher Nolan.

Så skal vi ikke fejre hans fødselsdag?

Begyndelsen:

Christopher Nolan begyndte allerede som 7-årig at lave film med sin fars Super 8 kamera involverende diverse legetøjsfigurer, b.la. en film der hed Space Wars. Han castede b.la. sin bror Jonathan til filmens rolleliste og byggede et filmset af “ler, mel, æggekasser og toiletruller.”

Det var også som 7-årig Nolan for første gang stiftede bekendtskab med Stanley Kubricks banebrydende film 2001:

»Vi ville alle sidde (Nolan og hans venner, red.) og snakke om filmens betydning. Det var purecinema. Det faktum, at det er en udfordrende film i en intellektuel forstand, genererer dig ikke, når du er dreng. Man værdsætter bare følelsen af filmen«.

Efterhånden som han blev ældre begyndte han også at lave film med rigtige mennesker. Lidt a la Peter Jackson.

På dette tidspunkt og videre gennem hans karriere, så hans favoritfilm liste sådan ud:

’Rumrejsen 2001’ (Stanley Kubrick, 1968)
’Alien’ (Ridley Scott, 1979)
’Blade Runner’ (Ridley Scott, 1982)
‘The Spy Who Loved Me’ (Lewis Gilbert, 1977)
‘Superman’ (Richard Donner, 1978)
‘The Hit’ (Stephen Frears, 1984)
’12 Angry Men’ (Sidney Lumet, 1957)
‘The Thin Red Line’ (Terrence Malick, 1998)
‘The Testament of dr. Mabuse’ (Fritz Lang, 1933)
‘Bad Timing’ (Nicolas Roeg, 1980)
‘Merry Christmas, Mr. Lawrence’ (Nagisa Ôshima, 1983)
‘For All Mankind’ (Al Reinert, 1989)
‘Koyaanisqatsi’ (Godfrey Reggio, 1982)
‘Mr. Arkadin’ (Orson Welles, 1955)
‘Greed’ (Erich von Stroheim, 1924)

Nolan: »Jeg har altid været stor fan af Ridley Scott, særligt da jeg var barn. ’Alien’ og ’Blade Runner’ blæste mig bagover, fordi de skabte ekstraordinære verdener, der fuldkommen opslugte én«

Nolan-skeptikere vil nok straks stille spørgsmålstegn ved oprigtigheden i eksotiske tilvalg som japanske Oshima, tyske Fritz Lang og stumfilmen ’Greed’ (har Nolan nu også set Von Stroheims otte timer lange cut til ende?). Er det nu ikke bare briten, der igen lader som om, han er mere intellektuel, end han i virkeligheden er?

Hans første rigtige film var filmen Following som han selv skrev, instruerede, klippede og var kameramand på. Optagelserne tog mere end et år fordi alle de medvirkende havde job de skulle passe ved siden af og derfor kun kunne filme om lørdagen. Selvom filmen på ingen måde blev et hit i biograferne skabte den dog nok opmærksomhed til at Nolan kunne få finansieret sin næste film Memento. I Memento arbejdede han ligesom i Following med at lave en fortælling som ikke bliver fortalt i rigtig rækkefølge.

Men SÅ tager karrieren ellers fat! Skal vi lige remse op igen?

’MEMENTO’ (2000)

Omkring årtusindeskiftet var det blevet in at tage røven på sit publikum. ’Den sjette sans’, ’Fight Club’ og ’The Others’ havde alle et par uforglemmelige overraskelser gemt oppe i ærmet. Men ingen af dem var så djævelsk fortalt som Christopher Nolans ’Memento’.

Handlingen er sådan set simpel nok. Guy Pearce spiller hovedrollen som en ung mand, der leder efter sin kones morder. Problemet er bare, at han har mistet evnen til at generere nye minder efter et fatalt biluheld og derfor må tatovere alle nye oplysninger fast på sin krop, inden de forsvinder fra bevidstheden.

’Memento’ er fortalt baglæns, og jo længere filmen graver ned i fortiden, jo mere begynder den grufulde nutid at gå op for både os og hovedpersonen. Ved at fortælle historien på så uortodoks facon sætter Christopher Nolan konstant publikum i samme sted som Guy Pearce. Vi ved kun det, han ved, og er snotforvirrede det meste af tiden. Som de fleste andre film, der trækker tæppet væk under sit publikum, mister ’Memento’ lidt af sin fascinationskraft ved gensyn. Det ændrer dog ikke ved, at Nolans hukommelsestab-thriller stadig er en af hans mest, ja, uforglemmelige.

Imponeret over Nolans arbejde med Memento , rekrutterede Steven Soderbergh Nolan i 2002, til at instruere thrilleren Insomnia med Al Pacino i hovedrollen:

’INSOMNIA’ (2002)

Efter at have kastet sig over hukommelsestab i ’Memento’ valgte Christopher Nolan at dykke ned i en anden sindslidelse: Søvnløshed. Desværre når dette remake af den norske thriller af samme navn ikke samme højder, og ’Insomnia’ står i dag som lidt af en parentes i instruktørens bagkatalog.

Dermed ikke sagt, at filmen ikke har sine kvaliteter. Al Pacino giver endnu en af sine  gode præstationer som forknyttet politimand med sorte rander under øjnene, og den afdøde Robin Williams er glimrende mod castet som filmens skurk. Og så er de smukke snedækkede landskaber en visuel godbid, man glædeligt sætter tænderne i.

’BATMAN BEGINS’ (2005)

Efter Joel Schumachers forfærdelige ’Batman & Robin’ troede mange, at den kappeklædte hævner havde fortrukket sig til sin bat cave for altid. For hvordan pokker kommer man videre fra George Clooneys ’batvorter’ og Arnold Schwarzeneggers tåkrummende oneliners? Man hyrer en indie-instruktør, der hidtil intet har gjort for at antyde, at han interesserer sig for superhelte actionfilm, og giver ham helt frie tøjler.

Da Christopher Nolan overtog Batman-franchisen, havde han kun tre film under sit bælte og absolut ingen erfaring med at styre slagets gang på en Hollywood-blockbuster. Han var antitesen til Joel Schumachers skingre 90’er-brag, og det var lige præcis, hvad Batman havde brug for. ’Batman Begins’ banede vejen for den bølge af seriøse og dystre superheltefilm, der fulgte efter – på både godt og ondt.

’Batman Begins’ tager sig god tid til at komme ud af starthullerne, og der er lige lovligt mange scener, hvor Christian Bale står på en snedækket bjergryg og pudser sine martial arts-skills af med læremesteren Liam Neeson. Men når først Cillian Murphys diabolske skurk Scarecrow gør sin entré, kigger filmen sig ikke tilbage. ’Batman Begins’ blev et vendepunkt for Christopher Nolan og forvandlede ham fra feteret indie helt til kongen af moderne mainstream-Hollywood.

’THE PRESTIGE’ (2006)

Christopher Nolan elsker at tage sit publikum ved næsen. Tænk bare på den tvetydige slutning i ’Inception’ eller det overraskende twist i ’Memento’. Sjældent har han dog været så drillesyg som i  ’The Prestige’, der handler om to rivaliserende magikere, der vil gå meget langt for at overgå hinanden i trylleriets ædle kunst.

Christian Bale skifter her superheltekappen ud med tryllekappen og leverer en fantastisk præstation som manisk magiker, der konstant er ved at bukke under for sine egne ambitioner. Hugh Jackman er ligeledes fremragende som hans trylle rival, der er så blind af misundelse, at han ikke kan se, hvor langt ud han er ved at komme i jagten på det perfekte trick.

Film er moderne tryllerier for masserne. Vi går i biografen for at blive narret og for at krydre hverdagen med en lille smule magi. Genistregen ved ’The Prestige’ er, at den på den ene side omfavner illusionerne, mens den samtidig beder os stille spørgsmålstegn ved dem. Vi køber den utrolige historie, men prøver samtidig konstant at regne ud, hvad Nolan trækker op af hatten næste gang. Det er glimrende udtænkt og endnu bedre udført, og ’The Prestige’ er stadig en undervurderet perle.

’THE DARK KNIGHT’ (2008)

’The Dark Knight’ er måske den bedste superheltefilm, der nogensinde er lavet. Hvilket er en smule ironisk, da den ofte ikke rigtigt føles som én. Tim Burtons gotiske univers fra den originale ’Batman’ synes uendelig langt væk i dette knugende intense krimidrama, der har mere til fælles med Michael Manns ’Heat’ end med kulørte tegneserier om stærke mænd i spandex.

Hvis ’Batman Begins’ var en velsmagende appetizer, er ’The Dark Knight’ en uforglemmelig all you can eat-buffet til tre Michelin-stjerner. Fra den velorkestrerede åbningsscene til Heath Ledgers nu ikoniske forvandling fra pretty boy til psykotisk superskurk rammer Christopher Nolan plet med hver eneste scene. Heath Ledger bærer meget af filmen på sine skuldre, og hans præstation kan da heller ikke roses nok. Men det kræver også sin instruktør at indfange al hans galskab på film, og det klarer Nolan til UG.

Med en indtjening på lidt over en milliard dollars på verdensplan blev ’The Dark Knight’ en af de største kassesuccesser i nyere tid – og en glimrende påmindelse om, at man ikke behøver smide sine kunstneriske ambitioner ud med badevandet, når man orkestrerer en superheltefilm.

’INCEPTION’ (2010)

’Inception’ er subtil som et ondt mareridt, og især Joseph Gordon-Levitts ’nu skal jeg forklare dig, hvordan hele konceptet fungerer’-monologer kunne godt være skrevet mere elegant. Men så snart Leonardo DiCaprio og co. rejser ind i hovedet på en intetanende forretningsmand for at plante en idé i hans underbevidsthed, glemmer man småproblemerne og nyder rutsjebaneturen i fulde drag.

En film man enten hader eller elsker.

’THE DARK KNIGHT RISES’ (2012)

Efter den kommercielle og kunstneriske succes med ’The Dark Knight’ var der lagt i ovnen til en afslutning af episke dimensioner i selskab med Christopher Nolans flagermusehelt.

Som en slags hårdtpumpet, fjern slægtning til Darth Vader snøvler Tom Hardy sig dog igennem rollen i en sådan grad, at han får Christian Bales hæse Batman til at lyde krystalklar. Hardy gør, hvad han kan, men der er simpelthen ikke nok kød på det store brød til, at han for alvor bliver mindeværdig.

Der gemmer sig uden tvivl en spændende og tankevækkende historie i ’The Dark Knight Rises’, men den har ualmindeligt svært ved at finde sin vej op til overfladen. Dog alslutter den en fin trilogi.

‘INTERSTELLAR’ (2014)

Ambitionerne er store i Nolans rumepos ’Interstellar’, hvor Matthew McConaughey og Anne Hathaways rejser gennem et ormehul for at finde en ny planet, der kan erstatte den jordklode, vi selv har smadret godt og grundigt. Alt for store. Og det er både befriende og belastende at overvære.

Det er befriende, at Hollywood gav instruktøren lov til at kaste 165 millioner dollars (!) efter en knap tre timer lang science fiction-film, der er fattig på intergalaktiske krigsslag og frådende rumvæsener, men rig på originale ideer, uforglemmelige billeder og et guddommeligt Hans Zimmer-score.

Med ‘Interstellar’ forsøgte Christopher Nolan at blande visionerne fra Stanley Kubricks ‘Rumrejsen 2001’ og Robert Zemeckis’ ‘Contact’ med Steven Spielbergs sans for familie-melodrama. Det er der kommet en billedskøn, skizofren storfilm ud af, som sigter efter stjernerne med store ideer og tungt tankegods, og står derfor som én af Nolans perler.

‘DUNKIRK’ (2017)

’Dunkirk’ er en temmelig u-Nolan’sk nøgtern, usentimental og fåmælt krigsfilm, klinisk renset for enhver krummelure, så kun krigens kerne står tilbage: Den desperate kamp for overlevelse under omstændigheder så umenneskelige, at kujoneri og egennytte bliver den mest humane reaktion.

Med ’Dunkirk’ cementerer Christopher Nolan sin position som Hollywoods blockbusterauteur par excellence. Filmen er en audiovisuel triumf for instruktøren – en kropslig, sensorisk og decideret fysisk udmattende totaloplevelse, der ikke ét sekund slipper sit tag i tilskueren i løbet af sin stramt komponerede spilletid (med sine 106 minutter er ’Dunkirk’ Nolans korteste film siden debuten ’Following’, og det tjener den godt).

‘TENET’ (2020) ?

Ja det er jo DENNE vi glæder os til. Filmen skulle nu ENDELIG(?) få en dansk premieredato af 26. august. Men bliver det så hans RIGTIGE mesterværk?

For sandheden er jo nok, at godt nok har Nolan været tæt på. Hans fleste film har kunnet trække de 5 stjerner, men 6? Kan Tenet gøre forskellen?

Faktum er at:

Ridley Scott var 42 år da han lavede Alien i 1979 og 45 år da han lavede Blade Runner.

Stanley Kubrick var 40 år da han lavede Rumrejsen 2001.

Richard Donner var 48 år da han lavede Superman i 1978.

Terrence Mallick var dog “hele” 55 år gammel, da han lavede Den tynde røde linje i 1998, så mon ikke Nolan en dag kan levere KLASSIKEREN?

Vi håber stadig, men god fødselsdag alligevel Mr. Nolan!

 

 

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.