MovSer

All about movies and series

Den rigtige Captain America er gået bort. R.I.P. Peter Fonda, b-filmens gentleman. Den rigtige Captain America er gået bort. R.I.P. Peter Fonda, b-filmens gentleman.
Peter Fonda var for en hel generation symbolet på den amerikanske drøms ruin af hippie frikørsel og kampen for den frie sjæl. "Han døde... Den rigtige Captain America er gået bort. R.I.P. Peter Fonda, b-filmens gentleman.

Kult/b-films skuespilleren Peter Fonda sov smilende ind 16.august i år, til stor sorg for hele hippiekulturens woodstock-drømmende galleri af 60érnes ungdomskultur. Men Peter Fonda var så meget andet, først og fremmest den fuldendte gentleman af b-filmens og grindhousens farverige og udfordrende spil for det farlige, det uprøvede og det provokerende.

Det var med stor sorg/undren under min ferie, blandt kejserlige momenter og delikatesse udspringende smagsoplevelser i Rom, at trist kunne konstatere at Peter Fondas overgivelse til kræftens myrderier ikke var noget der var nået til Movsers skrivelystne skribenter.

Hvordan kunne det dog ske? Var det ungdommens uvidenhed? Chefens Disney forherligende økonomiske annonce interesser? Eller var Peter Fonda en ligegyldig fodnote i en stadig mere stressende selfie hverdag?

Uanset hvad har jeg som skribent nu fået mine fingre væk fra min vibrerende mobiltelefon for at tage sørge forklædet på, for jeg syntes virkelig ikke Peter Fondas død skal pakkes ind i en parentes.

Peter blev født 23. februar 1940, tilsyneladende med en guldske i munden, for hans far var “Americas darling” skuespilleren Henry Fonda, og hans storesøster skulle blive en anden darling, nemlig Jane Fonda.

Men det skulle blive svært for den lille Peter at vokse op blandt et icon som hans far, og da han kun var 10 år gammel, begik hans mor selvmord. Dette fik han dog først senere at vide som 15-årig.

Da han var 11 år gammel kom han ved en fejl til at skyde sig selv i maven, hvilket senere fik en vis John Lennon til at skrive sangen “He said, she said” til Beatles skiven “Revolver”.

Måske lå det i generne eller også var Peter bare evigt rastløs, men Hollywood kunne bruge ham og han fik i 1964 et mindre gennembrud i filmen “Lilith” sammen med en anden debutant, nemlig Gene Hackman.

Det var dog iført læderjakke, motorcykel og en utrolig cool og afslappet attitude til det frie bikerliv blandt voldelige Hells Angels og villige blomsterbørn, at den unge Peter kunne møde sit gennembrud. I 1966 castede b-films mogulen Roger Corman ham som rockerleder i filmen “De vilde engle”, som utroligt nok blev forbudt ved den danske premiere i Danmark 19. januar 1967, til trods for at vi var blandt de mest liberale lande i verden.

Dette førte nok til Peters største succes, både kunstnerisk men også økonomisk, nemlig i Dennis Hoppers fantastiske “Easy Rider”, som var en ode til et amerika der var ved at forsvinde væk fra sine egne idealer. Her fik han rollen som Wyatt, nok mest kendt som “Captain America”, iført stars & stripes og den uundgåelige friheds bevisene Harley Davidson med vaskeægte chopper styr.

Det skulle blive en vaskeægte watershed film, altså en film i lighed med “Taxi driver”, “A clockwork orange” og “Pulp Fiction”: altså en film som kommer til at definere en helt speciel tidsperiode og counter kultur, længe før det var et ord der kunne bruges i sådanne sammenhænge. Filmen blev belønnet i Cannes for bedste film af en debuterende instruktør og sætter hermed den unge Peter på landkortet som et symbol på rebellen med de store drømme i et amerika med opløsende forandring. Filmen, som også betød et altafgørende gennembrud for Jack Nicholson, er i dag endnu mere aktuel og sørgelig i Trumps reagerende cirkus af et Amerika i frit fald.

Højt at flyve, dybt at falde vil kynikerne sikkert samstemmende kunne klukke, for herefter blev det, i modsætning til sin far og søster, i b-filmens farverige univers at Peter både kunne trives men også overleve personligt. En typisk signaturfilm fra denne tid kunne snildt være “Skrappe Mary, Skøre Larry” fra 1974 med dens uforpligtende biljagter og sommerferie underholdning. Mere seriøs og spændende var den kultdyrkede “Djævelsk terror” fra 1975, hvor Peter bliver jaget af en djævelsk kult i stil med Manson sekten.

I 1983 når Peter Fonda ifølge ham selv bunden med “Spasms”, som dog ifølge denne anmelder findes utrolig underholdende.

I 1997 får Peter kunstnerisk oprejsning, hvor han modtager en Golden Globe for hans spil i rollen som Ulee Jackson i filmen “Ulee´s gold”. Dette baner sikkert vejen for ham til rollen som den sleazy pladeproducer Terry Valentine, i den utroligt herfra anbefalende “Englænderen” fra 1999, instrueret af Steven Soderbergh.

Peter Fonda nåede inden sin død at medvirke i 116 film/serier med stærke kvalitets udsving, men man kunne altid forvente, med hans underskrift på produktet, en vis form for stil og klasse som altid ville kunne indfinde sig foran det rullende kamera.

Han efterlader sig med sine 79 år, ud over et stort tomrum i amerikansk film/kultur, bl.a. sin skuespildatter Bridget Fonda.

Så mit opråb til dig kære læser er: “lad nu være med at gense “A new hope” for 114énde gang og kom i gang med at gense/opdage en rigtig éner, nemlig b-filmens gentleman: Peter Fonda”.

“Easy Rider” kan være en god anbefaling, eller hvad mener i?

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.