

Disneys 59´ende klassiker sendes direkte til Disney+. Er kernefamiliens fremtid at finde i “isolation”?
NyhederTrailersFilm Nyheder januar 28, 2021 Kasper 0

Der var engang hvor en Disney film var en “event” for hele børnefamilien, der trængte til et pusterum fra hverdagens trummerum. Filmene kunne hedde Bambi, Robin Hood eller Løvernes konge og ville man se filmene igen stoppede man en vhs eller dvd i “hyggemaskinen” derhjemme.
I kølvandet på corona epidemien syntes alt nu forandret.
Liveaction remaket Mulan og det seneste Pixar mesterværk `Soul` har været kæmpehits på Disney+, og den forgyldte streamingstjeneste har kronede dage med nye abonnenter i hobetal.
Den 59. Disney klassiker hedder `Raya og den sidste drage´ og grundet corona epidemien skydes den nu direkte på Disney+ allerede den 5. marts som en betalingsfilm i det amerikanske.
Filmen er skabt af b.la. manden bag de to fantastiske Disney film `Big Hero 6´ og Vaiana(eller som den også hedder Moana), nemlig Don Hall.
Der er nu 2 vidt forskellige trailere ude nu for filmen:
Filmen foregår i en magisk verden, Kumandra, hvor stridende riger har bekriget hinanden i evigheder siden dragerne, der engang levede fredeligt side om side med menneskene, blev udryddet af onde magter. Nu vinder ondskaben atter frem, men én drage er stadig i live og lever i skjul – og den vil krigeren Raya finde, så hun og vennerne sammen kan bekæmpe mørket.
Filmen har et stærkt asiatisk stemmecast med Kelly Marie Tran(‘Star Wars’) i front som Raya og Awkwafine som dragen. Filmen udmærker sig ved at positionere den kvindelige heltinde overfor en kvindelig skurk, Namaari, med stemme af Gemma Chan, mens ‘Killing Eve’s Sandra Oh står bag Namaaris mor, Virana.
‘Raya and the Last Dragon’s danske Disney+-premiere er dog endnu ikke fastsat, men følger Disney ‘Mulan’-strategien, kan filmen blive rullet ud som en del af det almindelige indhold til europæiske Disney+-abonnenter senere på året.
Vi håber dog at filmen kan nås at blive nydt i biograferne alligevel, hvis “coronaguderne” ellers tillader det.
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.