MovSer

All about movies and series

Efter godkendelsen af Snyder cuttet af Justice League: “Giv os nu de filmversioner vi VIRKELIG venter på!”. Efter godkendelsen af Snyder cuttet af Justice League: “Giv os nu de filmversioner vi VIRKELIG venter på!”.
Efter at HBO Max og Warner Bros. har givet grønt lys for udskrivningen på omkring 50 millioner dollars for et nyt cut af en... Efter godkendelsen af Snyder cuttet af Justice League: “Giv os nu de filmversioner vi VIRKELIG venter på!”.

Den giftelystne fotogene herre på billedet med ståltråd under øjnene, er skuespilleren Lon Chaney og de netdatings klare billeder er taget fra filmen London after Midnight fra 1927.

Den film vil du da gerne se, vil du ikke?

Det kan du bare ikke, for filmen indebrændte i 1965 på lageret hos MGM studierne hvor også en masse andre film gik tabt.

Filmen var instrueret af den kommende Freaks og Dracula instruktør Tod Browning og er idag verdens mest efterspurgte film, da den kun har været vist i 1927 og blev dengang den tiende mest indtjenende film.

Siden da har ingen set den og kultdyrkelsen omkring filmen er idag stadigt evigt voksende.

Således lagde Metallicas Kirk Hammett beskedne 478.000 dollars for efter sigende den eneste originale filmplakat ved en auktion og plakatsalget blev dermed også den mest dyrekøbte filmplakat nogensinde.

Men kan TheMovsers læsere ikke være fuldstændigt ligeglade med en næsten hundrede år gammel skrækfilm, når vi nu kan “glæde” os over at Justice League “endelig” får den respekt den “fortjener”?

Bliver 50 millioner dollars spildt på den forkerte film, der ikke fortjener det?

Der er ingen tvivl om at Zack Snyders kommende version af Justice League vil frembringe en masse “buzz”, men er det virkelig værd at “spilde” omkring 50 millioner dollars på, for bliver resultatet seriøst andet end en gimmick for den kommende HBO Max? Er Zack Snyder virkelig vor tids Orson Welles eller hvad?

Derfor har TheMovser valgt at gå “arkiverne” igennem for at se om der ikke findes andre/vigtigere filmperler der burde graves op/genredigers/genklippes osv.

Vi har valgt at beskrive “ønskerne” i kronologisk rækkefølge.

1. Greed – 1924.

Skal vi ikke lægge ud med “The Holy Grail of lost movies”, nemlig Erich Von Stroheims Greed fra 1924?

Ofte beskrevet som den bedste film der nogensinde er lavet, blev efter 85(!!) timers råfilm nedklippet til 9 en halv times mesterværk som efter sigende kun 12 heldige personer har set. Alle udtalte at det var verdens bedste film, men blev af filmstudiet Universal Pictures nedklippet/skamferet ned til en 140 minutters “biograf venlig” version til Erich Von Stroheims store forbittrelse.

Det siges at 9½ times versionen forevigt er gået tabt, men mon ikke 50 millioner “Justice League” dollars i dusør/findeløn kan gøre underværker?

2. 131 minutters cuttet af The Wizard of Oz – 1939.

Ja den er god nok, familie klassikeren over alle familie klassikere, var oprindeligt 131 minutter lang.

Ved et såkaldt sneak preview blev den kommende klassiker vist for et testpublikum i en 131 minutters version, hvor b.la. sangen Jitterbug skulle indfinde sig. Sangen har været udsendt på CD, men filmscenen har vi stadig tilgode.

Mon ikke Warner Brothers kan finde scenen, når de alligevel roder rundt ude på lagrene efter Justice League stumper?

3. The Magnificent Ambersons – 1942.

Ja vi ved det godt her på TheMovser, men vi prøver alligevel at råbe op:

Ville det ikke bare være fantastisk hvis en film arkæolog i frokostpausen fandt det oprindelige 132 minutters cut af denne Orson Welles klassiker?

Grundet en dårlig test screening er filmelskere stadig “forbandet” med et 88 minutters “happy cut”, hvilket jo ikke er særligt Welles agtigt.

4. Det fuldendte Salvador Dali cut af Hitchcocks Troldbunden – 1945.

Er der en drømmesekvens vi “drømmer” om, må det være denne:

Surrealisten Salvador Dali blev hentet ind til Alfred Hitchcocks Troldbunden.

“I wanted Dalí because of the architectural sharpness of his work. “I wanted to convey the dream with great visual sharpness and clarity, sharper than the film itself.”, var ønskerne fra “The master of suspense”.

Salvador Dali kvitterede med hele 20 minutters surrealistisk syretrip, som Hollywood titanen David O. Selznick hurtigt fik fjernet. Kun 2 minutter blev der tilbage til den “færdige” film.

5. Hitchcocks 3 timers cut af The Paradine Case – 1947.

Ja mere Alfred Hitchcock, men kan der tillades ikke at nævne flere?

Hitchcocks såkaldte “rough cut” af The Paradine Case nåede op på knap 3 timer, i første omgang blev filmen trimmet til 131 minutter af filmstudiet. Eller mener vi igen David O. Selznick?.

Den version der kan opstøves nu varer 114 minutter. En oversvømmelse siges at have destrueret rough cuttet.

6. Jacques Tati´s Playtime – 1967.

En 126 minutters version blev restaureret i 2002, men det fuldendte cut på 155 minutter eftersøges stadig.

 7. Sergio Leones Final Cut af Once Upon a Time in the West – 1968

Skuespilleren James Woods, der spillede Max i Sergio Leone mesterværket Once Upon a Time in America, hævder at have set et tre en halv times cut af western klassikeren på Leones privat adresse.

Stik mig dine øjne Mr. Woods, for min 171 minutters cut version er nu værdiløs.

8. Billy Wilders originale cut af The Private Life of Sherlock Holmes – 1970.

Der er måske dem der mener at filmens nuværende spilletid på 125 minutter er rigeligt, men….

…………filmen er stadig nedklippet fra et knap 3 timers langt cut, som ingen mener at kunne finde.

Måske filmstudiet skulle spørge Sherlock Holmes selv om hjælp til dette?

9. Det komplette 117 minutters directors cut af Ken Russells The Devils – 1971.

The Devils is a harsh film—but it’s a harsh subject. I wish the people who were horrified and appalled by it would have read the book, because the bare facts are far more horrible than anything in the film.” – citeret af Ken Russell.

Èn af verdens mest kontroversielle film er Ken Russells film The Devils.

Den længst tilgængelige version udkom på DVD i 2012 og løb op på 111 minutter, og udkom kun på et indie forlag.

Warner Brothers har i hele filmens levetid “forbandet” filmen, og den er stadig ikke tilgængelig for streaming eller på Blu Ray, slet ikke i den oprindelige form.

Hovedrolleindehaver Oliver Reed udtalte i sin tid om filmen: “We never set out to make a pretty Christian film. Charlton Heston made enough of those… The film is about twisted people.” 

Det er ganske vist…. fra et Ken Russell nej tak cut til et Zack Snyder ja tak cut…..ja verden er af lave.

10. Roadshow style cuttet af John Landis The Blues Brothers – 1980.

Endnu engang er Universal Studios synderen: Klassikeren kunne have varet 180 minutter!.

Du er som læser nok ganske bekendt med versionen du er vokset op med: 148 minutter lang med fantastiske cameos og ligeledes biljagter ad libitum.

Men biografejere og specielt Universal Studios tvang dengang instruktør John Landis til at haste cutte festperlen fra det oprindelige 180 minutters screenings cut ned til det dengang 133 minutters edit.

Det siges at det fulde 180 minutters cut blev kasseret i 1985 på Universal, da deres gamle lagerhal ikke generede penge….

11. Disneys fulde ucensurerede cut af The Watcher in the Woods – 1980.

“Man klipper sgu da ikke i en Bette Davis film, Disney???”.

De kære og elskede Disney studier er ophavsmænd til verdens mest rascistiske film. Den hedder Song of the South og er fra 1946, men det, kære læsere, er ikke det vi skal snakke om.

Disney castede i 1979 Norman Bates himself Anthony Perkins i deres Star Wars klon Det sorte hul, men året efter hyrede man i hendes efterår, hollywood dronningen Bette Davis, i rollen som Mrs. Aylwood i den mareridts fremkaldende The Watcher in the Woods.

Filmen skræmte dengang børn og mindre voksne fra vid og sans i det tilgængelige 84 minutters cut, men “legenden” hævder stadig at et 100 minutters cut ligger dybt nede i Disneys “vault”.

Disney holder stadig på hemmeligheden, da ingen har fået lov til at bese det oprindelige cut.

En fan skriver: “The atmosphere of the film is undeniably creepy, largely thanks to the music featured in it – both the score and the tune from Mrs Aylwood’s music box are first rate. Alan Hulme’s brilliant cinematography is a wonder to behold. Had The Watcher in the Woods been a box-office hit, I’m sure Hulme would have been nominated for an Oscar.”

Ja, måske i det oprindelige cut, Disney?

12. William Friedkins stærkt kontroversielle Cruising i det oprindelige “Explicit sex and violence Director’s 140 minutes cut”. – 1980.

Al Pacino goes “down and VERY dirty” i dette politidrama i New York’s S&M “leather districts”.

Ja TheMovser “tør sgu godt” at chokere alverdens Scarface fans med oven”stående” billede, for det er efter sigende noget af det mildeste der kan beses i det såkaldte “rough-cut”, som instruktør William Friedkin oprindeligt fremviste for bosserne hos – ja igen – Warner Bros. bosserne tilbage i 1980.

De modige og knap så konservative filmelskere har siden filmens kontroversielle premiere i 1980, måtte “nøjes” med 106 minutters versionen.

Men i det oprindelige 140 minutters cut blev den sagesløse seer udsat for explicit “fist”-fucking, cum-shots og andre “læder” herligheder, så selv en Freddie Mercury på Hamburgs mest sleazede bøsse barer ville få røde øh… ører af.

Skuespilleren James Franco havde på et tidspunkt sat sig for at lave en dokumentar om “the missing 40 minuttes” outakesene der chokerede Warner bosserne, grundet Friedkins udtalelser: ‘Well, it was just pure pornography that I shot because I could. And it is just pornography, so it wasn’t going to add anything to the story.”

Det er nok ganske usikkert denne version nogensinde vil blive udsendt kommercielt.

13. Michael Manns oprindelige 3½ times cut af The Keep. – 1983.

Michael Manns eneste forsøg i horror genren, derfor er vi nysgerrige!

Michael Mann, Nazister, Ian McKellen, Tangerine Dream, en kæmperobot og et sagnomspunden directors cut, what’s not to love?

Hadet af både instruktør og Paramount Pictures, blev filmen hakket ned fra tre en halv time til det “kendte” 97 minutters cut “vi kender i dag”.

Det oprindelige cut siges at være “forsvundet”, men da det er Paramounts officielle udtalelser tager vi det med et gran salt.

14. Den oprindelige “chokerende” version af Disneys The Black Cauldron. – 1985.

Endnu en Disney shocker, denne gang “for børn”.

Firserne var virkelig “de sorte år” for Disney Studierne, men deres 25. Disney “klassiker” er virkelig ikke for børn, og slet ikke i den oprindelige form:

15. Det oprindelige David Fincher cut af Alien 3 – 1993.

Vi “fik” ganske vist et alternativt cut af Alien 3, men….

David Fincher mistede alt kreativ kontrol under optagelserne til tredje del i Alien franchiset.

Et såkaldt “Assembly” cut er desværre stadig det nærmeste vi får af den oprindelige version.

16. 5 1/2 times cuttet af Terrence Malicks The Thin Red Line – 1998.

Krig kan vi li´, men knap 6 timer?

Vi ventede i 20 år på Terrence Malicks nye film, og det fik vi. Faktisk leverede Mallick knap 6 timers “rough cut”, men biografgængerne fik dengang “kun” knap 3 timer.

Lukas HaasBill PullmanJason PatricViggo MortensenBilly Bob Thornton (voiceover narration), Mickey Rourke, Martin Sheen og specielt Adrien Brodys roller blev stort set komplet sakset ud af den oprindelige version.

I krig og kærlighed gælder alle kneb, men filmen endte mest som krig.

17. American History X – Tony Kayes oprindelige cut – 1998.

At Edward Norton er en d##k har vi længe vidst, men….

Filminstruktøren Tony Kaye fik sin film fuldstændigt omklippet af hovedrolleindehaveren Edward Norton, hvorefter Kaye usuccesfuldt forsøgte at få sit eget navn fjernet fra plakaten.

Filmen blev i biografformen en stor kunstnerisk og kommerciel succes, men hvad gemte den oprindelige version som Tony Kaye havde i tankerne? Ifølge Kaye gjorde Norton filmen til “intetsigende melodrama”.

18. John Woo´s oprindelige 3½ times cut af Mission: Impossible 2 – 2000.

Ikke alle ønsker bliver opfyldt for Mr. Cruise.

Paramount trak endnu engang i “cut” nødbremsen og forlangte at anden del af franchiset blev cuttet ned fra knap tre en halv time til de velkendte 123 minutter.

Stuart Baird stod for saboteringen.

Filmen bliver generelt betegnet som den værste i franchiset, men måske et directors cut kan råde bod på dette?

Hvad så Movser fans har vi de vigtigste titler med, eller syntes i stadig at Walter & Carlo i Amerika ligger og venter i en bedre version?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.