Før `No Time To Die`: Hitchcocks “hemmelige” flirt med Bond.

Det har jo længe været “meningen” at den 25. Bond film, `No Time To Die´, med de seneste corona udskydelser, skulle lande i vore biografer den 2. april i år. Men nu ser det desværre ud til at Daniel Craig og Co. TIDLIGST dukker op til efteråret, nærmere præcist 8. oktober, grundet de seneste skrækscenarier. Yes we are indeed SHAKEN and STIRRED!.

Instruktøren Cary Joji Fukunaga, siger om `No Time To Die´, at han er “mentalt færdig med filmen. Mentalt og følelsesmæssigt”, da det også piner ham gevaldigt med udsættelsen, der i følge rygterne, har fået skudt tre forskellige afslutninger på filmen, sådan “just in case”.

Derfor tænkte TheMovser, sådan bare lige mens vi “venter”, at grave lidt ned i Bond mytologien:

For hvad kunne der have være sket, hvis Alfred Hitchcock havde instrueret den første James Bond-film?

Mange ved nemlig ikke, at Bond forfatteren Ian Fleming oprindeligt ville have haft Hitchcock som instruktør på den første Bond-film. Fleming skabte dengang et unikt manuskript med arbejdstitlen ´Longitude 78 West´, men timingen dengang var ikke korrekt, og Fleming endte i sidste ende med at omarbejde ideen til en bog kaldet ´Thunderball´, som i sidste ende endte med at blive den fjerde film i franchisen i 1965.

Det er muligvis svært at forestille sig, en “Hitchcock 007”, men “Hitch” var fan af bøgerne og ville angiveligt også have filmet ´Casino Royale´ efter at have læst bogen dengang i 1950’erne.

Havde dette været sket, havde vi gyseligt nok sikkert aldrig fået en `Psycho`!.

Chris Wright, medvært af ´James Bond Radio podcast´ udtaler: ”Havde Hitchcock instrueret, ville vi har set en meget anderledes Bond end den, vi første gang mødte i ´Dr. No´ . Den færdige film ville have været meget tættere på Ian Flemings originale litterære version, og de i dag velkendte “one-liners” ville sandsynligvis også have været fraværende. ”

Så hvis Hitchcock faktisk havde lavet ´Thunderball´(som jo altså først havde været Bond planen), kunne han have banet vejen frem for en mere seriøs og jordnær serie af Bond-film.

HAVDE Hitchcock instrueret en Bond-film, ville den sandsynligvis have lignet Bond mesterværket ´From Russia With Love´, som er den mest “Hitchcockske” i hele serien, og der er karakteristiske “Hitch” elementer fra starten: den indledende præ-titelsekvens, som vildleder seeren til at tro, at Bond er blevet dræbt; Lektor-afkodningsmaskinen, som giver en stærk “macguffin” til at drive plottet; dobbelte eller ambivalente tegn (Red Grant og Tatiana); brugen af ​​et begrænset sted (Orient Express) og naturligvis Hitchcock hyldesten til ´North by Northwest´, da Bond angribes af en helikopter.

Men der kan spores flere inspirationskilder fra Hitchcock ‘ske  øjeblikke i Bond-filmene med ægte Hitchcockian-spænding:. Af særlig opmærksomhed er Bonds flugt fra Piz Gloria i On Her Majesty’s Secret Service og forfølgelsen af ​​Blofelds mænd ned ad bjerget til landsbyen. Lige så anspændt er Bonds forsøg på at desinficere atombomben midt i cirkuset i Octopussy . Begge sekvenser tillader spændingen opbygges, før den løses, og spændingen forstærkes af sammenstillingen af ​​fare og fare med fest og lykke (en julebegivenhed og et cirkus). Disse scener vil huskes fra film som ´Strangers on a Train´, der ender i en forlystelsespark, og ´Notorious´ , som har en scene, hvor Devlin (Cary Grant) og Alicia (Ingrid Bergman) skjult undersøger en vinkælder midt i en fest.

Der er et lignende Hitchcock-element i ´Thunderball´, når Bond beder Domino om at lokalisere atombomber på Largos båd og dermed sætter hende i fare.

´For Your Eyes Only´ indeholder også en meget stærk macguffin, i dette tilfælde ATAC-enheden. Filmen præsenterer også en klassisk Hitchcock-karakter i Kristatos, som vi mener er på obligationssiden, men faktisk viser sig at være skurken. De skjulte intentioner med Live and Let Die ‘s Rosie Carver er også temmelig Hitchcocksk.

`North By Northwest´(Menneskejagt 1959) er den ultimative Bond thriller, hvis klassiske kombination af “edge-of-the-seat” action og sardonisk humor ville inspirere og påvirke både Ian Fleming og producenterne af Bond. Det kan hævdes, at selvom Fleming havde skrevet ´Casino Royale´ seks år tidligere, i 1953, opfandt ´North By Northwest´ stort set 007-filmene. Faktisk kan mange filmelskere lide at “mærke” den som den første James Bond film  i alt, undtagen navn.

Alle elementerne i en 007-film er her: den internationale intriger, den individuelle helt, der lever ved sin viden på flugt fra en gruppe uhyggelige agenter – og loven – på grund af en sag med fejlagtig identitet, de elskede møder, den ubarmhjertige spænding. Den eneste forskel er, at Bond er en professionel spion, mens Roger Thornhill (Grant), ligesom `De 39 trins ‘Richard Hannay, var en amatør.

Sæt i analytikerstolen (måske i Goldfinger’s dynamit med en laserstråle), er ´North by Northwest´ en Bond-film fortalt fra Bond-pigens perspektiv, dette er uden – sjov! – Cary Grant ER Bond-pigen. En eller anden gennemsnitlig Joe (eller Jane, i tilfælde af Bond-piger) befinder sig pludselig midt i en spionhistorie uden virkelig at forstå, hvad der foregår og bliver kærlighedsinteressen til en hemmelig agent. Den hemmelige agentkvinde er Eva Marie Saint’s karakter, Eve Kendall.

I ´North By Northwest´ stables en række iøjnefaldende opfindsomme sekvenser, forbundet på den løseste måde man kan forestille sig, med en betagende slank plotline. Det er dette format, der siden er blevet “kapret” og brugt som det fortællende “chassis” eller som skabelon til utallige Bond-film, især Roger Moore æraen, og, ja, adskillige actionfilm derefter.

Hitchcocks mesterværk havde oprindeligt ved udgivelsen, en øjeblikkelig indvirkning på tidlige forsøg på at bringe James Bond til lærredet. Ifølge korrespondance gengivet i Robert Sellers ‘bog: The Battle for Bond, var Ivar Bryce, Ian Flemings ven og effektivt producent og finansierer af den oprindelige indsats, så imponeret af `North By Northwest´ (“den bedste film i hans liv”, skrev han) da han deltog i en screening i september 1959, at han opfordrede Fleming til at se det. Efter Bryces opfattelse fulgte filmen tæt stilen med Flemings 007 eventyr og repræsenterede hermed en skabelonsmodel for deres foreslåede Bond-film.

Goldfinger, som blev den tredje 007-film, ville senere perfektionere stilskabelonen, hvorfra serien næppe ville afvige, indtil fremkomsten af ​​Daniel Craig versionen i 2006.

007 blev faktisk også udtænkt med Cary Grant i tankerne. Hans hårdkogte, men “debonair”-optræden som hensynsløs hemmelig agent TR Devlin i ´Notorious´ , en tidligere Hitchcock-produktion fra 1946, viste, at skuespilleren også kunne give Bond mørkere skygger og utvivlsomt senere hjalp med at inspirere Ian Fleming, til at skabe sin semi-selvbiografiske karakter.

Broccoli selv udtalte sig i tidernes morgen om Grant: ”Jeg talte med Cary Grant, der kunne lide projektet. Han havde stilen, raffinementet og var faktisk født i Storbritannien. Han var  tilfældigvis også en “Bond aficionado”. Men han sagde desværre nej. Som en meget “vigtig” skuespiller og en stjerne i verdensklasse følte han ikke, at han kunne låse sig fast i Bond-karakteren. ”

Hvis du ikke allerede har set `North By Northwest´, er jeg faktisk temmelig jaloux. Her er du nemlig på en fantastisk tur. Har jeg endda nævnt klimakset på Mount Rushmore? En sekvens, der hæver neglebidning til en sportsgren på olympisk niveau, der ender i et sidste skud, der aldrig undlader at fremkalde ungdommelig latter.

Dette er Hitchcock i hans smukkeste, mest “mainstreamede”, mindst besværet stil. Det er et rullende, “gammeldags” eventyr, snøret med endeløs spænding.  Selve essensen af ​​Fifties metro chic.

Så kære Hitch og Bond: Tak for ALT, og lad os SÅ få `No Time To Die`!.

Hitchcock instruerede faktisk “Bond” selv i `Marnie´ fra 1964:

Senere glemte han tilsyneladende alt om “Bond”: