


Nu er vi snart ikke længere forvist til udelukkende at se film i hjemmet, da biograferne har fået grønt lys til at åbne dørene for kunder igen. Karantæne verden over har lukket biograferne i de fleste landet ramt af pandemien, og det tvang produktionsselskaberne til at bringe deres film til streaming platforme tidligere end de almindeligvis ville gøre (måske endda helt springe biograf fremvisningen over).
Biograferne herhjemme har også, ligesom produktionsselskaberne gjorde, måttet tænke i alternative baner, da hele industrien verden over ikke blot åbnes på samme tid. Derfor er Atlas Biograferne i Rødovre, Humle Bio i Humlebæk og Kosmorama i Frederiksværk gået sammen, og har skaffet en række klassiske film hjem, som de fremviser fra d. 8/6.
Blandt filmperlerne er bl.a. The Terminator, Silence of the Lambs, Star Wars: The Empire Strikes Back, The Usual Suspects, Fargo, Robocop og Mad Max: Fury Road.
Hvis en film, man holder særligt af, er med på listen, så har man snart mulighed for at fange den i biografen. Du kan se det fulde program, og hvilke dage de enkelte film vil blive fremvist på de tre biografers hjemmeside:
https://www.atlasbio.dk/next_day_programme_date/_catid/61
https://www.humlebio.dk/cms_page_321
https://www.kosmorama.dk/ShowCrmNews.aspx?urlId=310
Hvis festivalen bliver en succes, så er det forhåbningen blandt arrangørerne, at kunne holde en lignende festival igen næste sommer.
I forbindelse med den stille genåbning, grundet Covid-19, så tager biograferne sig også forholdsregler for at begrænse smittefaren. Kun hvert andet sæde vil blive brugt i salene, med mindre man bestiller billetter med sine nærmeste, salen bliver rengjort mellem hver fremvisning og der vil være håndsprit til stede.
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.