

James Bond: Knap 60 års Secret Service. TheMovser endevender agenten.
NyhederFilm NyhederSerie NyhederSerie Anmeldelser oktober 23, 2021 Kasper 0

Foto: Breaking News.
Hej kære TheMovser læsere!.
Bond er som bekendt tilbage i stor stil med `No Time To Die´, og selvom filmen har formået at dele vandene som få andre Bond film, mener Kasper og Daniel derfor at det må være på tide med lidt Bond huggerier. Her er foreløbig Daniels bud:
James Bond: De gode og dårlige tider.
“Først og fremmest må jeg desværre erklære mig meget uenig med min kære kollegas (Kasper) anmeldelse af No Time To Die, for for mig ligger den desværre blandt de værste i den 26 film lange serie. Den bevidner om en serie, som desværre ikke længere fungerer i hænderne på nutidens filmskabere. I stedet for at acceptere genren de er i, se værdien og potentialet, så vælger de at lave en næsten tre timer lang film, som mere ligner et melodrama end actionfilm, noget som bare ikke fungerer i James Bond verdenen. Jeg har ikke noget imod drama film, men så lav en drama film!” (Kære læsere og `No Time To Die´ fans: glæd Jer til Kaspers tilbageudlægning!).
Nummer 1: Goldfinger (1964)
Foto: Especialista
For mig(Daniel) kan der kun være én nummer et: Goldfinger! Det er filmen som definerer James Bond Serien, som den bedste film fra den første og bedste Bond (Sean Connery). Den viser en tid hvor serien havde den helt perfekte mængde selvironi, stil og action. Den gav os en skurkehåndlanger med en top hat som dræberfrisbee, en Bondgirl med det ikoniske navn: Pussy Galore. Den havde en skurk som dræbte kvinder ved at kvæle dem i guld, hvilken symbolik! Den leverer også seriens måske mest ikoniske replik (efter Bond, James Bond): NO MR. BOND, I EXPECT YOU TO DIE!.
2. Casino Royale (2006)
3. Skyfall (2012)
4. From Russia With Love (1963)
5. GoldenEye (1995)
Bundskraberen: ´Quantum of Solace´(2008).
Foto: TheGuardian.
Jo mindre vi snakker om Quantum of Solace (2008), jo bedre! Det bliver også svært at tale om den, for filmen er oprigtig noget af det meste forglemmelige jeg nogensinde har set(tidlig afsløring: her er Kasper YDERST enig!). Filmen som skulle laves, samtidig med at der var forfatterstrejke i Hollywood, er sjovt nok et stort rod af et plot! Det eneste som gør filmen en smule af tiden værd, er filmhistoriens værste statist, som ikke kan bruge en kost!.
Mest undervurderede: You Only live Twice (1967).
Foto: FilmInquiry.
En film hvor plottet er at to rumskibe bliver kidnappet, et russisk og et amerikansk. Filmen hvor skurkens hovedkvarter er i midt i en vulkan, hvor Sean Connery klæder sig ud som en Japaner (kan skabe nogle problemer). Det er for mig filmen jeg har set flest gange, ikke kun fordi det var en af de få jeg ejede på VHS, men fordi den altid var garanti god underholdning og spænding med sit absurde plot! (Hov, hvad med Samuel Loomis med “dræberkat!? – Kasper).
Mest oplagte Remake: ´Tomorrow Never Dies´ (1997).
Foto: Pamono.
En film i serien som nok er mere relevant i dag end den nogensinde har været før, er Tomorrow Never Dies (1997). Hele filmens omdrejningspunkt er manipulerede medier, hvilket med nutidens fake news, influencere på sociale medier (nutidens eksperter!!??) og hvor realitystjerner er vores politikere, så er det et oplagt remake til nutidens publikum.
Hvem skal have chancen som Bond næste gang?
Når diskussionen omkring hvem der skulle og hvem der skal spille Bond, så er det meget populære spørgsmål altid, kan en kvinde spille Bond? Her er det klare svar Ja, men som Dr. Ian Malcolm har lært os: You were so preoccupied with wheater or not you could, you didn’t stop to think if you should. Eller Som Daniel Craig selv sagde om muligheden: There must be better roles out there!
Jeg håber personligt vi endelig har sagt farvel til James Bond Serien, men det kommer ikke til at ske! Så her er mine nomineringer til den næste Bond, dette er alle tre skuespillere som potentielt ville give mig lidt håb/nysgerrighed nok til at investere i en ny biografbillet:
Dan Stevens, Michael Fassbender og Tom Hardy.
Mon Kasper efterlyser nedenstående som Bond eller er han blevet blød i “bolden”?. Læs senere!
Foto: TheMirror.
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.