MovSer

All about movies and series

Jokers kæreste Harley Quinn vil overraske med unik film lover instruktøren. Jokers kæreste Harley Quinn vil overraske med unik film lover instruktøren.
7. februar får Harley Quinns første solofilm "Birds of Prey" premiere, og inspirationerne til filmen står i positiv kø. Jokers kæreste Harley Quinn vil overraske med unik film lover instruktøren.

Der burde vel ikke herske nogen tvivl om at Margot Robbies præsentation i 2016´s “Suicide Squad”, var det mest positive der kunne siges om denne film.

Hun VAR Suicide Squad med sine velplacerede replikker og sin hammer “jeg-lige-stjal-foran-nogle-snottede-møgunger-på-Bakken-der-burde-have-nogle-klask” look.

Derfor er det også yderst fortjent, at Margot Robbie får sin første Harley Quinn solo film udsendt 7. februar næste år.

Dog skal vi i typisk Hollywood stil atter “glemme” noget, nemlig at vi første gang mødte vores “Joker” kæreste i netop “Suicide Squad” filmen.

“Birds of Prey: And the Fantabulous Emancipation of One Fabulous Harley Quinn” pyhh sikke en titel(!), er altså – (igen Hollywood!) – en spritny og selvstændig fortælling om vores gangster dronnings videre fortælling, efter et final(?) brud med sin kæreste Jokeren.

Instruktøren til filmen Cathy Yan, har nu offentliggjort at vi godt kan begynde at glæde os, for filmen skulle indeholde “en masse vi ikke har set før i superhelte genren”!. Efter “Joker” kan vi da kun glæde os, og ikke nok med det, så har Yan yderligere givet følgende filmtitler som inspirationskilder til filmen:

Stanley Kubrick’s “A Clockwork orange”, Quentin Tarantino’s “Pulp Fiction”, Akira Kurosawas “Rashomon” og Luc Bessons “Leon”. Altså absolut ikke de værste film der kan kopieres til superhelte(skurke?) film. “Joker” blev jo som bekendt ikke ringere af at blive et mix af “Taxi Driver” og “King of Comedy”.

Margot Robbie får vi heldigvis også senere at se i en ny “Suicide Squad” film som skulle få premiere 6. august 2021 med titlen “The Suicide Squad”, og bliver instrueret af “Guardians of the Galaxy” instruktøren James Gunn. Her dukker også “hunken” Idris Elba op.

Senere skulle hun dukke op i “Gotham City Sirens” og – GISP- som Barbie(!!!) i Barbies første film!

Det ser iøvrigt ud som om at 2020 kunne blive kvindernes år, for følgende blockbusters og superheltefilm er enten instrueret af kvinder eller overbefolket med dem:

“Charlie’s Angels” premiere 7. januar, “Birds of Prey”(DOH!) 7. februar, “Bombshell” 27. februar, “Mulan” 26. marts, “Black Widow” 29. april, “Wonder Woman: 1984” 4. juni, “Candyman” 25. juni og “Eternals” 5. november.

Det går vist meget godt kære kvinder?

Lidt sjovt trivia er i øvrigt at vores desværre afdøde Hr. Larsen faktisk i sin tid indspillede en sang ved navn “Birds of Prey”. Det forlyder endnu ikke om sangen indfinder sig i filmen:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.