

Kan du ikke vente med `Alien` tv-serien? Så læs et “spændende” interview her, mens du venter!
NyhederFilm NyhederUncategorized december 19, 2020 Kasper 0

I forbindelse med nyheden omkring den kommende `Alien` tv-serie som Ridley Scott skal producere, syntes vi her på TheMovser, at det er på tide med noget “nørderi”. Derfor har vi valgt at bringe dette interview med Alexandre O. Phillipe, som netop “besidder” disse nørd egenskaber!
Jeg mødte i tidernes morgen(før corona) filminstruktør Alexandre O. Phillipe på ´CPH:DOX´, i forbindelse med visning af hans ´Alien´ dokumentar: ”Memory: The origins of Alien”, som er en fascinerende neddykning og analysering af Ridley Scotts banebrydende scifi mesterværk: ”Alien – Den 8. passager” fra 1979. Det blev til en yderst hyggelig og berigende rejse med snak om film og dybere menneskelige mekanismer, som vi nu har valgt at dele med Jer – HELT GRATIS – kære TheMovser læsere!
Jeg får tilladelse til at optage hele interviewet, hvilket er utroligt vigtigt for nørder, så jeg lægger ud med at sige tak for interviewet. Han starter dog med at spørge om jeg kunne lide hans film, hvilket jeg 6 dage forinden havde fået set i Empire bio. Jeg fortæller ham at jeg var meget begejstret, men var nervøs omkring om dokumentaren kunne levere nogle nye hemmeligheder jeg ikke havde opdaget omkring mesterværket fra 1979. For var det virkeligt nødvendigt? Men jeg kan berolige læserne med at det er det!
Jeg har kun fået 30 minutter til interview så jeg skynder mig, interviewet kan hermed gå i gang:
”Alexander, hvor gammel var du første gang du opdagede du var en filmnørd?”
“- Jeg tror jeg har været en 5/6 år gammel, jeg var tidlig i min proces til at se gyser/horrorfilm.”
”Så det må have været en meget følelsesladet oplevelse?”
“-Ja det var det. Jeg startede med at se en masse Hitchcock og det var sjovt nok helt i orden med mine forældre, selv i en ung alder at få lov til at se filmene. De satte aldrig spørgsmålstegn ved hvad jeg så, hvilket jeg ved i dag nok er lidt uetisk. Det har dog altid været noget jeg har været interesseret for og tror aldrig jeg har været uinteresseret i film.”
Jeg kommenterer hans udtagelse og roser ham for at være et rigtigt menneske: ”Hvad er det der er så fantastisk ved horror/sci.fi film?”
“-Gyserfilm frembringer en fantastisk følelse, som man bør lægge mærke til, hvilket vi som mennesker desværre affærdiger for tit. Frygt udløser handlinger om hvad vi skal gøre og hvad vi ikke skal gøre og kan gøre. Hvad der gør gyserfilm så fantastiske er denne idé at det kan give dig en mulighed for at opsøge din frygt og dykke ned i mørket og få dig til at finde dit mørke-jeg frem. Hvis du gør det kan blive en form for healing proces, men jeg tror det virkelig kan bruges til formål for at få fuld forståelse omkring dig selv. At finde ud af hvad man er bange for kan virkelig blive en befriende proces.”
Jeg kommenter at jeg selv brugte horrorfilm til at afprøve mine egne grænser for hvor meget jeg selv “kunne klare” og for at møde mig selv og bekæmpe min egen frygt. Jeg fortæller ham at jeg helst ser film hvor jeg kan komme om bord på mystiske rumskibe eller besøge Draculas slot, for hvem vil dog ikke gå derhen?
“-Tja min erfaring er at der desværre er for lidt der vil/tør. Mange ser/interesser sig ikke for horrorfilm det er problemet, men jeg syntes det ville være utroligt sundt hvis de gjorde. Man skal selvfølgelig ikke se film der tangere den såkaldte ”torturporno” genre, hvad kan man bruge det til udover at traumatisere folk uden at give dem en reel mening med det? De gode horrorfilm kan være lyriske, alagoriske eller samfundskritiske.”
”Det jeg foretrækker ved horrorfilm er at der overhovedet ikke er nogle grænser ved hvordan filmen skal skæres. Historien kan udfolde sig i rummet, i nutiden/fortiden, den skal bare sørge for at virke skræmmende?” spørger jeg.
-Ja lige præcis og det der gør ”Alien” filmen så skræmmende er jo at man er indkapslet af frygten for det ukendte på en meget kraftfuld måde. Denne ide med at rummet er tomt og stille, men måske er det ikke?
Jeg siger at det må være på samme måde hvis man skulle være en døv person og vi griner: Hvorfor har du valgt at arbejde med filmdokumentarer?
“-Det er noget jeg efterhånden har arbejdet med i 14 år, men jeg tror det stammer fra min passion for film. Jeg vil gerne uddybe filmmediet da det virkelig er en kulturel fælles oplevelse. Jeg er meget interesseret i at få folk til at opdage at visse film er vigtige samfundsmæssigt. De er en del af vores kollektive psyke.”
”Det er en forholdsvis ny ting at dokumentere film på denne måde, der eksisterer ikke lignende dokumentarer hvis vi kigger tilbage til 30´erne,40´erne,50´erne osv. ”
“-Ja derfor er det meget vigtigt at vi får dokumenteret disse film. Min dokumentar mangler jo allerede nu nøglepersoner som Giger og Bannon.”
Vi bliver hurtigt enige om at havde der eksisteret dokumentarer om tilblivelsen om f.eks. Tod Brownings ”Freaks” havde livet været fantastisk at leve.”
“-Ja men det er også med til at skabe en myte omkring disse film at vi ikke har så meget materiale at bruge at det fremmer mystikken omkring visse film, de bliver mere mytiske. F.eks. er alle scenerne fra brusebad scenen fra Psycho ødelagt. Det er jo selvfølgelig en tragedie, men på den anden side får det også filmfans til at spekulere i hvad der kunne have været opdaget hvilket øger spændingen og mystikken.”
”Ja det er jo ingen garanti at Orson Welles ”Familien Ambersons” havde været et mesterværk i hans egen færdigklippede version?” siger jeg nørdet
– Ja derfor skal film dokumenteres nu mens vi kan.
Jeg begynder at spørge ind til hans zombie dokumentar fra 2014 Doc of the Dead: ”Hvor er den italienske forbindelse omkring zombiefilmen, jeg tænker f.eks. på Lucio Fulcis ´Zombie´?”
“-Det var faktisk på grund af vores distributør Epix, vi havde simpelthen ikke budget til det. Der er nogle få visuelle referencer til det i dokumentaren, men jeg ærgrer mig ligesom dig, at det er meget ærgerligt at der ikke indgår nogle referencer til den italienske zombie genre. Måske kan jeg en dag gå tilbage til det. Det var også svært at få licens til gamle filmklip. Det er en utrolig besværlig og resursekrævende opgave at få folk til at lave interviews osv. men måske en dag kan jeg lave et 5 timers program om zombiegenren ha ha.”
Vi bliver hurtigt enige om vores kærlighed til italienske genrefilm: ”Hvorfor er zombier og zombiefilm så populære og relevante i vores samtid?”
“-Ja det er interessant, men jeg tror at zombier bevæger sig så langsomt og opløsende at det “tricker” til fantasien hos mange. Vi er alle fascinerede af det med døden og det at være død måske ikke nu, så en anden dag. Det er en sikker verden at boltre sig i velvidende at man ikke dør lige foreløbig. Jeg er selv stadig yderst overrasket over zombiernes stadigt fortsættende popularitet. Zombier er nu en del af massekulturen i stil med Snurre Snup og Daffy And. Zombier er blevet børnevenlige.”
”Hvor kom så interessen med at dokumentere Hitchcocks ”Psycho” i din ”78/52” og den famøse brusebadsscene, hvilket for mig stadig er den ultimative slasherfilm?”
“-Det er selve SCENEN over alle scener. Hitchcock er mit idol og en éner, han er den filmmager jeg altid vil beundre. Der har ikke været en filmmager som ham der trods af at være den mest studerede instruktør, stadig gemmer på så mange mysterier, at han forblev en enigma. Han var også en utrolig god skuespiller overfor sit publikum, så det var helt naturligt for mig lave en dokumentar om ham og Psycho. At lave en 90 minutters dokumentar om brusebad scenen var ikke noget der før var lavet, jeg følte virkelig at den fortjente en filmisk hyldest. Hitchcock er jo spændingens mester og fantastisk opfinder og fornyer af fortælling og filmtricks. Han var meget visionær.”
”Han lavede også datidens blockbustere og var aldrig bange for at bryde grænser”.
“-Ja og kigger man på hans film finder man også ud af hvor nemme de er at gå til specielt ved første øjekast. Man behøver ikke at være filmprofessor for at forstå dem.”
”Ja ligesom Walt Disneys første film?”
“-Ja der er dybere lag, kun fantasien sætter grænser for hvor dybt du vil dykke ned i det underbevidste og grusomme.”
Så springer vi frem til kernen af interviewet: ”Hvad var så fascinerende ved ”Alien – den 8. passager” at det var næste projekt?”
“-Det er jo endnu en film man ikke kan komme til bunds i. Den opsøger helt tilbage til de ægyptiske og græske myter, det ubevidste, det underbevidste.”
”Var det noget du tror Ridley Scott har været klar over?”
“-Jeg ved ikke om han gør og jeg tror ikke nødvendigvis at store kunstnere nødvendigvis skal gå ind bag disse lag af myter, de skal ikke nødvendigvis vide hvad de gør, de skal bare gøre det de er blevet bedt om at fuldføre. Og det er ok, jeg er ikke i tvivl om hans store viden som filmmager men både ham og Giger blev styret af det underbevidste, da de lavede filmen. Sammen blev der skabt en symbiose af underbevidste energier, der er en dyb forbindelse mellem artister der kan skabe noget sammen med urgamle mytologier der forbinder os gennem tusinder af år. Min dokumentar forsøger også at lave en kærlighedserklæring til Dan O´Bannon.”
”Jeg savnede under visningen af dokumentaren input fra John Carpenter, Ridley Scott og Sigourney Weaver?”
-Du kan tro vi prøvede. For det første ville jeg aldrig forsøge at overtale John Carpenter, da der fortsat er ”Bad blood” mellem ham og Dan O´Bannon. Scott prøvede vi at overtale utalige gange, men min film prøver virkelig at vise det forbindelsesled der var mellem O´Bannon, Giger og Scott. Men havde vi fået Scotts input i filmen tror jeg vi havde fået en for skæv vinkel på processen, når nu hverken Giger eller O´Bannon kunne have bidraget til projektet. Selvfølgelig kunne Scott have bidraget med info omkring Giger, men alligevel…… Ridley Scott er en travl herre, der desværre ikke havde tid til projektet men han har været interesseret i at se min dok. Det er dog med stor ærgrelse jeg ikke fik Sigourney med, selvom jeg forgæves prøvede at få hende til det, men vi havde simpelthen ikke tiden til at vente på endnu et nej fra hendes side. Grundet den feministiske vinkel er det også ærgerligt at vi ikke fik hendes deltagelse. Jeg ville gerne have ventet et helt år på at få hende med, men der er mange økonomiske faktorer der også ville have skulle spillet ind. Kunst og penge følges ikke altid ad. Det grundlæggende aspekt har jeg dog fået med nemlig, altså symbiosen mellem O´Bannon, Giger og Scott og hvordan Scott fuldbragte O´Bannons og Gigers vision til lærredet. Man kan lave tusinder af dokumentarer om Alien filmen, men dette var filmen jeg ville lave. Der vil altid være folk der siger du mangler det og det og det er okay, men det jeg prøver at fortælle dig er at det var ikke den film jeg ville lave, altså kun om selve tilblivelsen af filmen ´Alien´. Med eller uden medvirken fra Scott osv., men jeg mener stadig kernen omkring min film er bevaret uden deres medvirken.”
”Fik du nogensinde selv mødt Dan O´Bannon?”
“-Nej desværre han døde for ca. 5 år siden, men hans enke Diane blev heldigvis et anker for os med tilblivelsen af dokumentaren, uden hende havde vi manglet et vigtigt link til historien. Hun blev selve hjertet, så ærlig talt uden hende og The Giger Estate tror jeg ikke vi havde nået så langt i processen.”
Som den nørd jeg er, har jeg medbragt Blu-ray kopier af filmene ”Planet of the vampires” og ”Queen of blood”, der indgår som inspiration på Dan O´Bannons opvækst: ”Jeg er glad for at disse film endelig bliver tilkendegivet for deres inspiration?”
“-Ja Dan(O´Bannon) var meget glad for disse film og tog meget inspireret fra dem, men tilbage til Ridley Scott, han er sjovt nok ikke den store scifi type som man ellers skulle tro. Det er nok mere Giger og O´Bannons input der har givet filmen det rigtige scifi miljø.”
”Der bliver nævnt i din dokumentar at Walther Hill inden Ridley Scott var hyret som instruktør på filmen, hvordan tror du det havde udviklet sig? Måske havde vi stået med en ”Aliens” i stedet efter hans ”Krigerne?”
“-Ja hvem ved en ”48 timer” i rummet ha ha. Den originale version var et stort sats fra studiets side der virkeligt bar frugt.”
”Hvad syntes du om Ridley Scotts 2003 genredigering af filmen, det bliver ikke nævnt i din dokumentar?”(Jeg minder ham lidt om de små ændringer der blev lavet)
-Jeg mente ikke det ville have den grundlæggende betydning for min dokumentar. Hvis jeg havde valgt at lave en 3 timers dokumentar, så ja.
Jeg får at vide at tiden er ved at rende ud, men vi har det så hyggeligt så jeg får lov at låne Alexandre lidt længere: ”Lad os gå lidt ud i fremtiden ha ha, du skal i gang med en dokumentar omkring William Friedkins Eksorcisten, kan vi få lidt info? – viser ham mit signerede Blu-Ray eksemplar.
“-Det er faktisk en bestillingsudgave fra William Friedkin selv og det bliver en meget anderledes dokumentar. Jeg har lige tilbragt 5 dage med ham.”
”Jeg har selv mødt ham hvor vi snakkede om hans store inspiration til filmen fra Dreyers ”Ordet”.
“-Selvfølgelig, det kommer til at indgå som en stor del af det vi skal i gang med. Det er Williams største inspirationskilde til filmen.”
”Det var også en stor ære for Friedkin at besøge Dagmar biografen pga. dette”
“-Ja det kan jeg forestille mig.”
Jeg fremviser ham Blu-ray kopier af Stanley Kubricks ”Ondskabens hotel” og Dario Argentos ”Suspiria”: ”Mon ikke disse film kunne blive dine næste projekter?”
Alexandre griner: Room 237 er allerede lavet omkring ”Ondskabens hotel” så den bliver det ikke lige foreløbigt, men måske laver jeg den ultimative dokumentar om nogle få år.
”Ja vi skal jo skynde os at få de få overlevende i snak fra filmen, Stephen King skylder os jo stadig et fyldestgørende interview omkring filmen.” Poltergeist”? Alexandre går amok omkring ideen om et italiensk horror dok.
“-Ja stol på mig der er masser af projekter der bør komme i støbeskeen, jeg har travlt ha ha.”
Jeg får sluttet mit interview af med en signering på min `Alien` 9 disk bokssæt med stavefejl. Det er skønt at være nørd i sådanne (corona) tider!
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.