MovSer

All about movies and series

King of Pop får guldrandet biopic fra “Bohemian Rhapsody” producer. King of Pop får guldrandet biopic fra “Bohemian Rhapsody” producer.
Bohemian Rhapsody produceren Graham King har nu også fået fat på selveste Michael Jackson!. King of Pop får guldrandet biopic fra “Bohemian Rhapsody” producer.

Den 2. november i år kunne man, hvis man ellers er flittig læser hos TheMovser, læse at “Bohemian Rhapsody” produceren Graham King lå i nærmest åben krig med selveste Steven Spielberg om hvem der skulle få sejren til at få søsat en biopic om The Bee Gees.

Sejren er nu gået til Paramount og Graham King, da Queen/Freddie Mercury biopic´en “Bohemian Rhapsody” har skovlet over 903 millioner dollars ind. Ikke dårligt gået af et band der sidst de havde et nummer et hit i U.S.A. var tilbage i 1980, nærmere bestemt 10. april med “Another one bites the Dust”.

Dog er aftalen blevet at Mr. Spielberg får lov at blande sig hvis det skulle blive nødvendigt. Den resterende “Bee Gee” storebror Barry Gibb, har velvilligt åbnet op for gemmerne og rullet hele bagkataloget ud til fri benyttelse for projektet.

Så skulle alle være glade, men det har tilsyneladende kun gjort Graham King mere vild i varmen.

For han har nu været forbi hos The Jackson Estate og trykket dørklokken i bund, for at få lov til at lave en RIGTIG biopic om The King of Pop, nemlig Michael Jackson!

Han må have sine talegaver i orden den Graham King, for projektet er nu nummer 2 efter Bee Gees projektet. Ligesom med Barry Gibb, har The Jackson Estate givet fuld tilladelse til fri adgang til ALLE Michael Jacksons sange!

Graham King og The Jackson Estate har udtalt at filmen skulle blive hudløst ærlig og at der ikke vil blive lagt fingre imellem!

Da dette bliver omtalt fra The Jackson Estate skal man nok ikke regne med at “Leaving Neverland” bliver omtalt i noget positivt lys, og filmen bliver sikkert fyldt med kraftige skyts til både Jordan Chandler, Wade Robson og James Safechuck.

TheMovser anbefaler at kalde filmen “Don’t stop ´till you Get enough!”, da det sikkert bliver en festparade af dans, musik og Moonwalking!

Så må fjenderne kalde den “Smooth Criminal – The REAL Thriller!”, hvis de har lyst.

En manuskriptforfatter er allerede fundet og det er ikke hvem som helst!

John Logan er sat på projektet og han har tidligere skrevet bl a. manuskripterne til Ridley Scotts “The Gladiator” og de to seneste James Bond Film: “Skyfall” og “Spectre”.

Mere interessant er det at han også skrev manuskriptet til “The Aviator” for Martin Scorsese. Her blev Howard Hughes´ indre og ydre beskrevet med alle hans dæmoner, hvilket fint ville kunne passe til Mr. Jackson.

Men hvad så med David Bowie, vil nogle måske spørge?

En film ved navn “Stardust” er i disse dage ved at blive færdiggjort. Dette er dog en mindre indie film og Bowies musik har ikke kunne få lov til at blive brugt til denne.

Filmen beskriver den unge David ca. 1971 omkring hans “Hunky Dory” album hvor han forsøger at bryde igennem til U.S.A., inden han finder sit alter ego, nemlig “Ziggy Stardust”.

Vi bringer forneden et still billede fra filmen. Det ligner da meget godt? Det er dog skuespilleren Johnny Flynn og ikke den rigtige Bowie!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.