

Mads Mikkelsen vender tilbage næste år i ny sci-fi film. Se den nye trailer her:
NyhederTrailersFilm Nyheder november 22, 2020 Kasper 0

Ja Mads Mikkelsen har grund til at feste. Senest har han som gymnasielæreren Martin i Thomas Vinterbergs GIGA-succes ´Druk´ formået at “indsamle” knap 800.000 danske biografbilletter, og dette tal kan sikkert snart matche de kommende tal med hans rolle som Markus, i Anders Thomas Jensens fabelagtige ´Retfærdighedens ryttere´.
Men den 22. januar næste år får vi ham at se i en helt anden rolle, nemlig som Mayor Prentiss i Doug Limans kommende sci-fi basker: ´Chaos Walking´.
Eller det håber vi i hvert fald, for filmen blev oprindeligt igangsat tilbage i 2011 og blev i første omgang erklæret færdig i 2017. Oprindeligt indstillet til udgivelse den 1. marts 2019 blev filmen dog fjernet fra tidsplanen, efter dårlige testvisningsresultater fra publikum.
Fortællingen foregår på en planet, hvor alle kvinder er forsvundet, og hvor mænds tanker kan høres højt og tydeligt af andre mennesker på grund af en kraft kaldet »støjen«. Mads Mikkelsen er, som han har for vane i amerikanske film, i sit skurkagtige hjørne og spiller en korrupt borgmester, der vil overtage verden.
Skal vi se traileren?:
Instruktøren Doug Liman er dog ikke just en amatør, hvis det er det man tror.
I 2002 kickstartede han ´The Bourne Identity´ franchiset, i 2005 satte han bogstaveligt talt Brad Pitt sammen med kommende fru Angelina Jolie, i Mr. and Mrs. Smith og i 2014 arbejdede han for første gang sammen med Tom Cruise i ´Edge of Tomorrow´. Han skal senere med selvsamme Cruise ud i rummet(for REAL!!) og filme, så man forstår godt hvorfor Mads Mikkelsen i sin tid fik skrevet under på kontrakten!
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.