


Max Von Sydow nåede heldigvis, både for ham selv men også for os filmelskere, at opleve 90 år på denne evigt omskiftelige og forunderlige klode.
Inden døden gjorde ham skakmat, nåede svenske Sydow at sætte talrige flueben i sin yderst misundelsesværdige filmkarriere, som nok de færreste har kunnet før eller siden.
Sydow blev født den 10. april 1929 in Lund, Skåne og læste til skuespiller på Royal Dramatic Theatre’s acting school i perioden 1948-1951.
Han debuterede som 20-årig i filmen Kun en mor fra 1949 og allerede som 28-årig i 1957 brød han igennem med et verdensgennembrud i rollen som Antonius Block, i Ingmar Bergmans brilliante mesterværk Det syvende segl. Det er her han bla. spillede skak med døden.
Filmen modtog De gyldne Palmer i Cannes, og Sydow skulle medvirke i yderligere 10 Bergman film, hvor de mesterlige højdepunkter må være Ved vejs ende 1957, Jomfrukilden 1960 og Ulvetimen 1968.
Fluebenets uomtvistelige herre.
Det der er så fantastisk ved Sydows karriere, som lyder på 163 credits, er at han stort set deltog i ALT mellem himmel og jord. Dette må gerne tages bogstaveligt!
Derfor er det med stor fornøjelse fra TheMovsers side, at kunne sætte flueben på hans fantastiske og varierende karriere:
Har vi glemt noget?
Medvirket i Ingmar Bergman film? CHECK!
James Bond? CHECK!. Fik tilbudt hovedrollen som Bond himself i Dr. No: Mission drab i 1962 og spillede senere i 1983 Blofeld i Never say never again.
Børnefilm? CHECK!. Niels Holgersens forunderlige rejse 1962.
Jesus? CHECK!. Spillede Jesus i The Greatest Story Ever told fra 1965.
Elendig film? CHECK! Spillede med i danske Jørn Jeppesens pinagtige Spion 503 fra 1958. 2,6 ud af 10 på imdb.
Nazist? CHECK!. Utallige gange, men måske bedst i rollen som Oktober(!!) i filmen The Quiller Memorandum fra 1966.
I frostgrader kun iført undertøj? CHECK! Se hans “frysende” præsentation i The Night Visitor fra 1971.
Anne Franks Dagbog? CHECK! Naturligvis, denne gang fra 1967.
Svensk kæmpe hit? CHECK! Æblekrigen fra 1971.
Mest berømte horrorfilm? CHECK! Eksorcisten fra 1973.
Robert Redford? CHECK! Tre døgn for Condor 1975.
Yul Brynner? CHECK! Dødens by 1975.
Peter O’Toole/Charlotte Rampling? CHECK! Foxtrot 1976
Dårligste 2´er EVER? CHECK! Eksorcisten 2: Kætteren 1977. 3,8 på imdb.
Gene Hackman/Catherine Deneuve? CHECK! Fremmedlegionens helte 1977.
Transvestit rolle? CHECK! spiller en Lisa Carpi i fuld drag i filmen Gran Bollito 1977.
Sophia Loren/John Cassavetes? CHECK! Jagten på naziguldet 1978.
Romy Schneider/Harvey Keitel/Harry Dean Stanton? CHECK! Death Watch 1980.
Kejser Ming i Jens Lyn? CHECK! Flash Gordon i den Ted kult dyrkede film fra 1980, med musik af Queen.
Fodbold klassiker med Pelé? CHECK! Victory 1981. Her medvirkede også bla. Michael Caine.
Arnold Schwarzenegger? CHECK! Conan barbaren 1982.
Glemt film? CHECK! Er der nogen der kender The Adventures of Bob & Doug McKenzie: Strange Brew 1983?.
David Lynch? CHECK! Dune: Ørkenplaneten 1984.
Kojak? CHECK! naturligvis i tv-filmen fra 1985.
Woody Allen? CHECK! Hannah og hendes søstre 1986.
Donald Sutherland? CHECK! se ham i Henning Carlsens Oviri 1986.
Dansk Oscar vinder? CHECK! rollen som Lassefar i Bille Augusts Pelle Erobreren 1987.
Ghostbusters? CHECK! Var stemmen til Vigo i Ghostbusters 2 1989.
Filminstruktør? CHECK! Filmatiserede i 1988 romanen Ved vejen af Herman Bang.
Pave? CHECK! spillede Pope Clement VII i Una vita scellarata 1990.
Robert De Niro? CHECK! Livet længe leve 1990.
Lars Von Trier? CHECK! Voice over i Europa 1991.
Wim Wenders? CHECK! Til verdens ende 1991.
Sigmund Freud? CHECK! Spillede Freud i Indiana Jones Chronicles 1993.
Stephen King? CHECK! Begærets butik 1993.
Sylvester Stallone? CHECK! Judge Dredd 1995.
Ghita Nørby? CHECK! Bla. i Hamsun 1996.
Dario Argento? CHECK! Sleepless 2001.
Steven Spielberg/Tom Cruise? CHECK! Minority Report 2002.
Tyske Heidi film? CHECK! Spillede Uncle Alp 2005.
Jackie Chan? CHECK! Rush Hour 3 2007.
Susan Sarandon/Christopher Plummer? CHECK! Autumn Hearts 2007.
Jean-Paul Belmondo? CHECK! Un homme et son chien 2008.
Martin Scorsese/Leonardo DiCaprio? CHECK! Shutter Island 2010.
Robin Hood/Ridley Scott? CHECK! Robin Hood 2010.
Oscar nomineret som 83-årig? CHECK! I rollen som The Renter i filmen Ekstremt højt & utrolig tæt på 2011.
Videospil? CHECK! Stemmen som Esbern i spillet The Elder Scrolls V: Skyrim 2011.
The Simpsons? CHECK! 2014.
Star Wars? CHECK! The Force Awakens 2015.
Game of Thrones? CHECK! I rollen som Three-Eyed Raven 2016.
Ja misundelse er en yderst grim ting, men er det ikke bare HELT VILDT?
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.