MovSer

All about movies and series

Michael Mann vil gøre 1995´s Heat til trilogi uden brug af De-aging effekter. Michael Mann vil gøre 1995´s Heat til trilogi uden brug af De-aging effekter.
Michael Mann har en drøm at gøre hans 1995 mesterværk Heat til en trilogi. Men er det en god idé og hvorfor? Michael Mann vil gøre 1995´s Heat til trilogi uden brug af De-aging effekter.

Der er nok ikke mange der er født omkring 1995 der ikke kender The Dark Knight trilogien, det er jo nok nærmest en slags bibel for de fleste.

Men “højdepunktet” for mange, nemlig 2008´s The Dark Knight er mildest talt inspireret af Michael Manns mesterlige Heat fra netop 1995.

Mavesure “detractors” og Heat fans vil sikkert indvende at The Dark Knight “bare” er Heat i fastelavnskostumer med ditto gimmicks.

Så bitre er vi ikke her på TheMovser, for vi elsker Dark Knight trilogien ligeså højt som “menigmand”, men Manns Heat ER et halvfemser action hovedværk, tyveri eller ej.

Bøjer Dark Knight fansene sig lidt her, eller kan TheMovser belære dem?:

For mange Dark Knight fans var “dialog-duellen” mellem The Bat og Joker en ikonisk scene, men Michael Mann gjorde det dengang umulige, nemlig at sætte Al Pacino og Robert De Niro i samme scene og magien var dengang MAGISK at beskue.

Senere har vi jo set de to skuespils legender sammen, senest i Martin Scorseses The Irishman.

Her gjorde man begge ikoner “yngre” ved hjælp af den såkaldte “de-aging” process som med digital teknik “formåede” at gøre Pacino/Niro yngre.

Fra venstre: Michael Mann, Robert De Niro, Al Pacino og Heat fanatikeren selv : Christopher Nolan.

Den nu 76-årige Michael Mann har dog ikke tænkt sig at Heat skal forblive en enkeltstående film, han udtaler:

“We’re on it, and I’m putting time into that and a screenplay I can’t tell you about. But I absolutely want to make a movie of the Heat prequel – and a sequel.”

Dette er noget Manns hjerte faktisk har banket for siden 2016 og den primære historie skulle følge detektiven Vincent Hanna, Neil McCauley, Chris Shihirles og Nate. Disse karakterer blev i originalfilmen spillet af henholdsvis Al Pacino, Robert De Niro, Val Kilmer og Jon Voight.

Manuskriptet, til den for Michael Mann ønskelige såkaldte prequel, skulle ifølge Mann være et 10 tommers højt manuskript, men foreløbig vil historien komme ud i bogform.

Bogen er skrevet i samarbejde med  Reed Farrel Coleman og skulle efter planen udkomme næste år og en tredie del af beretningen skulle også være på vej.

Skulle filmene blive en realitet, vil Mann dog nægte at benytte den såkaldte “de-aging” process som også George Millers opkommende Mad Max Furiosa prequel vil undgå, da begge mesterinstruktører finder resultatet i Martin Scorseses The Irishman som “ynkeligt”, og kun vil finde dette redskab aktuelt hvis teknikken forbedres.

Mon ikke Christopher Nolan bare er en LILLE smule Michael Mann fan? Se selv her:

Det er dog ikke afsløret om karaktererne overhovedet senere skal spilles af castet fra original filmen.

Uanset hvad skal det nok blive spændende, det er trods alt Michael Mann vi snakker om, og mon ikke også vi er mange der glædeligt, udover Nicolas Winding Refn, får smilet frem hvis vi nævner hans debutfilm fra 1981: Thief?

Personligt får jeg tårer i øjnene ved lyden af Tangerine Dream i afslutningsekvensen:

Måske den gode Michael Mann også “gider”, i samarbejde med Paramount, at få genklippet hans kultperle The Keep fra 1983 med den danske “salgbare” titel: Satans borg?

Filmen har aldrig været ude på dvd, altså før en for nyligt australsk udgave netop er dukket op. Men hvor er blu ray versionen, Arrow?

Filmen bliver kult dyrket verden over og har Ian McKellen, Gabriel Byrne, Scott Glenn og Jurgen Prochnow i hovedrollerne og en sagnomspunden 210 minutters udgave er en del af kultdyrkelsen, længe før der var noget der hed noget så trivielt som et “Zack Snyder cut”.

Jeg vil ikke begynde at skrive om krigen mellem Mann og Paramount studierne, da vores læsere sikkert mener de har “vigtigere” ting at tage sig til, men blot tørt konstatere at den officielle udgave løber sølle 96 minutter, til sammenligning.

Kom nu på banen Man(d)n, jeg er sgu træt af at gå i min støvede kælder, for at se din film fra min slidte laserdisc samling!

 

 

 

Spread the love

Kasper

Professionel film nørd og selvlært skribent.

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.