

Mød ´Highlander´ skuespilleren CHRISTOPHER LAMBERT indenfor 2 timer!
NyhederFilm Nyheder marts 19, 2022 Kasper 0

Foto: Cinemablend
Drømmer du om at komme tilbage til 1500 tallets skotske hede blandt udødelige, så melder chancen sig nu!
For den nu 64-årige franske skuespiller Christopher Lambert melder sig nemlig til et vaskeægte “Meet n´ Greet”, på den “famøse” adresse Carlsgatan 12e, 211 20 Malmö, Sverige.
Her befinder sig det såkaldte Slagthuset. Ja du læste rigtigt: SLAGTEHUSET!, og før du begynder at tænke på både `Leatherface´ og prutduftende flæskesvær, så klik lige her: www.SciFiWorld.se
7-8 maj i år åbner svenske Scifiworld atter op, efter en længerevarende corona pause, for en kæmpe messe der igen gør plads til skandinaviske filmnørder og fans. Messen åbnede for første gang tilbage i 1997 og “sjovt” nok var det også i Slagtehuset.
Jeg har personligt været der over flere omgange og har tidligere mødt b.la. en yderst venlig Robert Englund, en Linda Blair der kun ville snakke om sine hunde, en senil Billy Dee Williams, en kærlig Adrienne Barbeau, berygtede Ruggero Deodato, en stangvissen Edward Furlong, en tudetrist Michael Biehn og ´Leatherface´ himself: Gunnar Hansen, inden denne desværre gik bort i 2015.
Svenske Christina Lindberg dukker i år atter op igen. Hende har jeg dog mødt over flere omgange, men det er nok den kommende 4K udgave af hendes hovedværk ´Thriller: A Cruel Picture´, der gør hende gældende og aktuel igen. Se traileren her, hvis du ikke ved hvad TheMovser snakker om:
I filmen indgår en berygtet scene med at sprængt øjeæble, der blev udført på et ægte lig. Jep “those seventies” som man sagde!.
Ellers er messen et hyggeligt besøg værd, hvis man bare har en mindre interesse i film. Man kan møde ligestillede fans og mere end forgælde sig i film og merchandise.
I 2018 skulle messen have haft besøg af selveste Jason Momoa, men han meldte desværre dengang afbud grundet en personlig tragedie. Som man kan se på en tidligere plakat har b.la. vores egen Mads Mikkelsen også tidligere gæstet messen:
I år er det nok skuespilleren Christopher Lambert der kommer til at trække det største læs fans. Han er primært kendt for sin rolle i Highlander filmene, hvor han spiller Connor MacLeod, den såkaldte “udødelige”, der kun kan være én af.
Personligt vil jeg gerne have signeret min `Fangeborgen` Blu-ray. Filmen er fra 1992 og var instrueret af ´Re-Animator´ instruktøren Stuart Gordon, men flere vil nok også besøge “The Slambert” for hans rolle i Luc Bessons ´Subway´ 1985 og hans bud på en Tarzan i filmen `Greystoke´ 1984. Det er dog også muligt at messen får besøg af nogle ´Godfather´ og ´Deer Hunter´ fans, da “Slamberten” medvirkede i filmen ´Sicilianeren´ 1987. Filmen var instrueret af ´Deer Hunter´ instruktøren Michael Cimino og ´Godfather´ manuskriptforfatteren Mario Puzo.
Bor man i Københavnsområdet tager det omkring en to timers kørsel med det offentlige, at nå derud og ifølge det svenske sprog, kan du købe billetter her: SciFiWorld Malmö | Biljetter | Malmö | Hobby & Speciella intressen | Billetto — Sweden
Vi SES Movser læsere!
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.