


Tarantino’s seneste film Once Upon a Time in Hollywood har vist sig at være den bedste åbningsweekend for instruktøren fra Tennessee. Filmen åbnede fredag med 16.9 millioner dollars og for hele weekenden skulle tallet nærme sig 41 millioner dollars. Tarantino’s hidtil bedste åbning var Inglourious Basterds (2009) der havde en åbningsweekend på 38 millioner dollars.
Der er dog langt op til filmens 92 millioner dollars budget og normalt ville filmselskabet være nervøs for om den ville tjene penge. Det er dog med Tarantino’s film, at de ikke åbner som de fleste blockbusters. Til gengæld lever hans film i længere tid og flere regner med at han nemt slår hans mest indtjenende film hidtil Django Unchained (2012).
Men der er dog langt op til weekendens store vinder. Løvernes konge kommer til at indtjene 77-80 millioner i sin anden weekend, der pt. har indtjent 768 millioner dollars på verdensplan.
Once Upon a Time in Hollywood har først premiere 15 august i Danmark, så hvordan den bliver modtaget vil tiden vise. Tarantino’s film har dog historisk set haft et godt tag på det danske publikum, hvor hans film altid har klaret sig forrygende.
Vi anmelder selvfølgelig filmen, så hold øje.
Glæder du dig til at se Once Upon a Time in Hollywood?
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.