

Re-Animator´s far og skaber, splatterkongen Stuart Gordon, er død 72 år.
NyhederFilm Nyheder marts 25, 2020 Kasper 0

R.I.P. Stuart Gordon 1947-2020.
De falder pt. som fluer vores gamle helte fra dengang, hvor man stod i kø i den lokale videoudlejningsbutik for at leje sig til et stille “oprør” med en b- eller splatterfilm, for ligesom at “lave et statement” i stedet for at låne politiske korrekte ting som f.eks. Babettes gæstebud.
Personligt holder jeg selv meget af film som netop Babettes gæstebud, men der er sgu noget ærligt ved B-filmenes subkulturer og sære universer.
Derfor er det med stor sorg i sjælen, at jeg nu skal “begrave” én af de store “fra dengang”. Corona skulle dog IKKE være årsagen(så havde Herbert West nok også en kur?).
Stuart Gordon var 38 år gammel da han filmdebuterede med en rigtig “watershed” klassiker, nemlig hans splatterklassiker Re-Animator fra 1985.
Det var en moderne Frankenstein fortælling, med en fantastisk gennembrudspræsentation af skuespilleren Jeffrey Combs, der her bragede igennem som 31-årig, i dennes signaturrolle som den medicinstuderende Herbert West.
Det skulle vise sig at blive en klassiker indenfor genren, på linje med Sam Raimi´s Evil Dead trilogi og de tidligere splatterværker fra Peter Jacksons hånd, nemlig Bad Taste og Brain Dead.
Desværre skulle det senere vise sig at netop hans debutfilm, skulle blive hans “Citizen Kane”, selvom hans senere From Beyond 1986, Dolls 1987 og hans meget personlige udgave af The Pit and the Pendulum 1991, også har visse kvaliteter.
Senere prøvede han sig lidt af i “blockbuster” genren med filmen Fangeborgen 1992, og hans Dagon fra 2001 var et veloplagt forsøg på at vende tilbage til storhedstiden.
Hans King of the Ants 2003 og Edmond 2005 var også seværdige.
Men det er og bliver hans Frankenstein epos Re-Animator med den diabolske Hebert West, vi alle vil huske og fortsætte med at anbefale til kommende generationer.
Stuart Gordon efterlader sig hans hustru og hyppigt medskuespiller Carolyn Purdy-Gordon, døtrene Suzanna, Jillian and Margaret Gordon, fire børnebørn og hans bror David George Gordon.
Han var i øvrigt idémanden på Disney hitserien Hjælp, børnene er skrumpet.
Vi er nok nogle stykker der vil forsøge at Re-animere dig tilbage til vores dødelige univers.
Skål i det “grønne”, og tak for alt!
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.