

Regner Grasten og Anne-Grethe Bjarup Riis modtager 13 millioner støttekroner fra Filminstituttet.
NyhederFilm Nyheder december 4, 2020 Kasper 0

Ja de ser yderst glade ud de “unge” mennesker, mon det er til lyden af 13 millioner champagnepropper?
Herren til venstre, der faktisk blev født den 1. april, er den 64-årige filmproducer Regner Grasten, der kærligt omfavner sin hotteste filminstruktør, nemlig 55-årige Anne-Grethe Bjarup Riis.
Sammen udgav de i 2012 MEGA-hittet ´Hvidstengruppen´, der dengang solgte over 750.000 billetter i biografen, mens der i årene efter har været hele tre millioner seere, når filmen gentagne omgange er blevet vist på tv.
Nu er en del 2 i støbeskeen og til det siger Grasten:
”Jeg tror, at den næste bliver større end den første. Vi kører rundt i Jylland nu på research og starter optagelserne den 6. april. Og så har vi premiere 16. december.”
Han siger desuden:
“Vi får målinger, hver gang den bliver vist på tv, og der har aldrig været under 500.000 seere. De fordeler sig i alle aldersgrupper, ligegyldigt hvor i landet det er. Så der er simpelthen kommet et nyt publikum til, som ikke var i biografen dengang. Hvidstengruppen var jo først kæmpestor i Jylland, og da dvd’en kom, opdagede københavnerne den. Filmen solgte 250.000 dvd’er!”
Den sidste kommentar med de 250.000 dvd´er som bekendt i en tid der hed 2012, og det er derfor yderst tvivlsomt om disse tal vil komme igen til foråret 2022.
Men Regners “salgsgas” er tilsyneladende gået guldbelagt henover Det Danske Filminstituts ører, for “Mega produceren” er kommet tilbage med hele 13 millioner kroner til igangsættelsen af efterfølgeren `Hvidstengruppen 2: De efterladte`, som Anne-Grethe Bjarup Riis har fået fornøjelsen at skulle forvalte.
I denne efterfølger, som skulle have et samlet budget på 40 millioner “blockbuster” kroner, følger vi historien om søstrene Tulle og Gerda Fiil – spillet af Marie Bach Hansen og Laura Winther Møller – der bliver fanget af nazisterne og kæmper for at overleve i koncentrationslejren. Deres far blev i første film henrettet af tyskerne, men den resterende familie forsøger at finde kvinderne og få dem hjem.
Selvom den oprindelige ´Hvidstengruppen´ hev masser af penge hjem, mente de fleste anmeldere dog at filmen ikke var helt o.k.:
‘Jævnt kedelig’ og ‘sært uvedkommende’. – Primært fordi den er tungere i bagpartiet end en elefant med forstoppelse, mente B.T.’s Steffen Jungersen b.la.
Ekstra Bladets Henrik Queitsch kaldte filmen for ‘dræbende kedsommelig’ og gav dengang to stjerner.
Børsen gav ligeledes to stjerner, mens MetroXpress svingede sig op på tre, selvom filmen er ‘alt for sentimental’.
Men det vigtigste, altså “folket” har nu talt, så derfor “belønnes” vi danskere nu med en efterfølger.
Dette “folk” har nok fuldstændigt glemt at selvsamme Regner Grasten og Anne-Grethe Bjarup Riis den 31. oktober 2013 udgav “filmen” ´Tarok´, der i skrivende stund på Imdb. ligger på karakteren 5,6. `Tarok` fik dengang 2 stjerner af Filmmagasinet Ekko med følgende bemærkninger:
“Ekkos anmelder har aldrig oplevet så meget jysk chauvinisme som i filmen om hele Danmarks travhest, Tarok, som afvikles i lemfældigt luntetrav.”
Endvidere skrev Bo Tao Michaëlis i samme anmeldelse:
“Var der aldrig en klipper til stede? Én, der kunne skære spoler til, så filmen ikke blev bar kage med lag på lag af flormelis, flødeskum plus et potpourri af frugterne i alle danske haver?”
Berlingske, der gav 3 stjerner, skrev:
“Filmen fungerer bedst, når hesten løber, men mindre godt når menneskene taler.”
Det, der dog skabte flest overskrifter omkring Tarok filmen dengang, var dens korte løbetid i de danske biografer. Måske grundet de hårde anmeldelser, var tilskuer antallet i de danske biografer nemlig pinligt lavt. Kun ca. 100.000 mennesker indløste billet, og det var ifølge Regner Grasten dengang lige omkring den absolutte smertegrænse. Grasten udtrykte dog sin typiske “Grasten” optimisme vedrørende omsætningen fra filmen, som han beskrev som havende en “long run potentiale”.
Ifølge siden Box Office Mojo inkasserede filmen 1,326,418 USD i biograferne, hvilket svarer til i omegnen af 8 millioner danske kroner. Dette må siges at være et rødt tal set i forhold til et arbejdsbudget på omtrent 26 millioner kroner.
Alt dette har Det Danske Filminstitut tilsyneladende glemt ALT om, og de 13 millioner kroner er nu havnet i de to “mestres” lommer. Men “folket” har tilsyneladende talt og publikums veje til biograferne er jo af og til uforudsigelige, som vi jo har set det sidste års tid.
Den Oscar udvalgte `Druk´ havde i øvrigt til sammenligning et samlet budget på 33,5 millioner kroner. Det bliver absolut tvivlsomt om folk udenfor vort lands grænser overhovedet gider at “google” på den kommende blockbuster.
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.