MovSer

All about movies and series

Sherlock Holmes 3 skal ikke instrueres af Guy Ritchie Sherlock Holmes 3 skal ikke instrueres af Guy Ritchie
Det bliver ikke Guy Ritchie, der skal instruere Sherlock Holmes 3. Filmen var oprindeligt sat til premiere ultimo 2020, men man har nu flyttet... Sherlock Holmes 3 skal ikke instrueres af Guy Ritchie

Det bliver ikke Guy Ritchie, der skal instruere Sherlock Holmes 3. Filmen var oprindeligt sat til premiere ultimo 2020, men man har nu flyttet datoen til december 2021.

Guy Ritchie har de seneste år, haft meget travlt med andre film, såsom The Man from U.N.C.L.E., King Arthur: Legend of the Sword og senest Disney’s Aladdin. Nyheden som kommer fra Variety.com om en ny instruktør, nævner ikke hvorfor at Ritchie ikke skal instruere Sherlock Holmes 3. Men mon ikke det er fordi, at Disney har bedt ham instruere en Aladdin 2?

Det er dog sikkert, at Robert Downey Jr og Jude Law igen skal spille henholdsvis Sherlock Holmes og Dr. Watson. Manuskriptet er skrevet af Chris Brancato, der har skrevet flere afsnit af bl.a. Narcos, Narcos: Mexico, Of Kings and Prophets, Hannibal og Godfather of Harlem (premiere oktober 2019).

Nogle vil måske undre sig over, hvorfor der skal gå næsten 10 år fra Sherlock Holmes: A Game of Shadows til der kommer en efterfølger. Sherlock Holmes filmene med Downey Jr. har været ganske populære. Men Robert Downey Jr. har jo som bekendt, haft rigeligt at se til med at spille Iron Man. Men nu hvor han ikke har så travlt et program mere, så kan Warner Bros. endelig sætte gang i den næste film.

Den heldige der skal overtage instruktørstolen bliver englænderen Dexter Fletcher. Du kender ham måske mest som skuespiller, men han har de seneste år gjort sig som instruktør. Dette har han gjort ganske godt, han overtog bl.a. efter Bryan Singer på filmen Bohemian Rhapsody, da Singer blev fyret. Derudover har han instrueret Eddie the Eagle (2016) og senest Rocketman i år.

Glæder du dig til en Sherlock Holmes 3?

Spread the love

John Slater

Ejer og chefredaktør på TheMovSer - Med en livslang fascination af den finurlige verden man kalder Hollywood. Efter mange år som filmanmelder/tv-vært og filmredaktør på Pixel.tv, (som du klart bør tjekket ud, hvis du elsker gear og spil), Så var mit ønske om at skabe et nyhedsmedie, der skaber glæde for branchen, og hvor den gode tone og sociale profil er intakt, blevet så stor at nu skulle chancen tages. Jeg har en stor kærlighed for tyske film og meget gerne film fra 20'erne og frem til 50'erne. - Men elsker også en god popcorn film eller film der tør at tage chancer og ikke mindst være anderledes end mainstream filmene

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.