

Smadres den danske biografkrise indirekte af Donald Trumps håbløse corona situation?
NyhederFilm Nyheder juni 13, 2020 Kasper 0

Stakkels Kevin. Slukøret forlader han en ganske uforstående Donald Trump, der netop har “fortalt” ham at Tom & Jerry live action remaket grundet corona virussen, er flyttet fra den 23. december til den 5. marts 2021.
Scenen er oprindeligt fra filmen Alene Hjemme 2, men Kevin er ikke den eneste filmfan der slukøret forsøger at vende tilbage til biografen efter nye oplevelser.
Faktisk står det stadig rigtigt slemt til for amerikanerne. Så slemt at flere store amerikanske film nu endnu engang bliver skubbet i den forkerte retning af release datoer.
Billedet foroven er taget omkring den danske premiere dato på James Bond filmen Agent 007 Jages, som dengang løb af stabelen omkring den 20. december 1963. Dengang strømmede danske Bond fans også til billetlugerne i samme hast, som når en nutidig Daniel Craig version rulles ud til bio premieren. Den oprindelige titel på værket var ikke From Putin with love, men derimod From Russia With Love til sikkert stor skuffelse for Donald Trump.
Tressernes actionlystne “crowd”, stod dengang b.la. i kø hos Roxy biografen som lå på Godthåbsvej 14 på Frederiksberg. Biografen lukkede i 1977 og har i dag supermarked mastodonten Netto som lejer.
Nu elsker TheMovser Netto utroligt højt ligesom millioner af andre danskere, men forhåbentlig udvikler der sig ikke mere biograf død herhjemme i disse corona tider.
For i Guds eget land, har den ledende præsident ikke så meget styr på corona tropperne som vor egen Mette Frederiksen.
Hendes jernhårde corona styring har fået de danske biografer til at genåbne, men der mangler nogle såkaldte “blockbusters” til at trække de store læs af folkevandringer ind og disse film mangler nu til de mere end halvtomme og gabende biografsale.
Den første Blockbuster film der skulle have “skovlet” biograf gæsterne tilbage, var Christopher Nolans Tenet.
————————————————————————————————————————
Billedet foroven forestiller skuespilleren John David Washington fra den yderst ventede Christopher Nolan film Tenet. Han skulle dog efter sigende efter filmens synopsis, ikke bære en corona maske.
————————————————————————————————————————
Men nu har denne, til trods for Christopher Nolans råberier, fået rykket releasedatoen fra den oprindelige 17. juli til den 31. juli. KÆMPE øv!
Den over 200 millioner dollars producerede “flick” er Christopher Nolans hidtil største, mest ambitiøse, men også dyreste film der ikke tåler folke udeblivelse fra alverdens biografer, så der håbes naturligvis ikke fra Warner Bros. side at der opstår flere problemer.
Men Tenet er desværre ikke den eneste “Donald Trump” udskydelse.
En anden af Warner Bros. store kommende titler er Patty Jenkins også længe ventede Wonder Woman efterfølger: Wonder Woman: 1984.
Filmen havde senest en forventet premiere af 14. august men er nu også corona flyttet, nemlig til den 2. oktober. Det bliver så tredje gang “vidunder kvinden” flyttes. En lige småsløv venstre tilbage til dig Trump, TAK!.
Guddommelige Gal Gadot har dog uden grim bismag tweetet:
“The new release date for WW84 is 10.2.20. Wow,it’s finally happening, & I couldn’t be more excited!To all the fans that stuck w/ us through this time, thank u so much! We couldn’t have done this w/o you. I’m so excited for you to get to see this Wonder Woman 1984, it will be worth the wait!
Det forventer vi også kære Gadot, men flere titler flyttes også:
Den 20. november havde vi tidligere forventet resultats udfaldet af “GIGA” kampen mellem Godzilla og King Kong i filmen Godzilla Vs. Kong. Denne er nu – igen – udskudt, denne gang til den 21. maj 2021.
Men også den længe ventede fjerde del i Matrix serien er blevet udskudt fra den 21. maj 2021 til den 1. april 2022. Dette lyder dog som en oplagt aprilsnar, men så får filmen da lidt forspring til en anden Keanu Reeves “fjerde del” nemlig John Wick 4, der stadig holder premieredatoen af 27. maj 2022?.
Dette holder os så stadig i spænding om Warner Bros. release datoerne på The Conjuring: The Devil Made Me Do It den 11 september og Dune med 18. december datoerne, kan holdes.
Disney titlen Mulan holder pt. stadig sin release dato af 24. juli, og bliver nu med flytningen af Tenet, bannerføreren af kommende blockbuster hits.
Ja man bliver som bekendt det man spiser, men vi mener nu alligevel at den amerikanske præsident burde rydde lidt op i sit fædre/bag-land, for der ligger mange skæbner der venter, både økonomiske, men også for os, de mange fortabte film sjæle.
Ja vi må håbe at lille Kevin finder sin Lobby, for biograferne venter stadig ikke med spændende tilbud.
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.