

Tarantino siger: “Once upon a time in Hollywood” skal være 10 minutter længere!
NyhederFilm Nyheder oktober 24, 2019 Kasper 0

Quentin Tarantino er kendt som en “sucker” for lange film, gerne 3 timer hvis muligt.
Eét af hans helt store idoler er Sergio Leone hvis film typisk varede 2,5 til 3 timer, hvis ikke der skulle graves længere cuts frem i tide og utide.
“Den gode, den onde og den grusomme”: 2 timer og 41 minutter, “Vestens hårde halse: 2 timer og 45 minutter, “Duk dig, Fjols!” 2 timer og 37 minutter og “Der var engang i Amerika” 3 timer og 49 minutter.
Er du selv filmarkæolog kan du hurtigt finde længere versioner af disse film, og du har garanteret selv disse film på lager i 3-4 forskellige udgaver.
Tarantino’s seneste, “Once upon a time in Hollywood”(hvor mon han hentede sin inspiration fra?), er blevet endnu en kæmpe succes, med 368 millioner dollars i box-office.
Derfor har det sikkert været nemmere for ham at overbevise Sony Pictures om en relancering af hans seneste film, og 4 nye ikke tidligere viste scener er nu sakset tilbage til de oprindelige “korte” 161 minutter.
Knap 1000 amerikanske biografer skulle få fornøjelsen at få den nu endnu længere strimmel op allerede fra på fredag.
Det er yderst tvivlsomt om den dukker op i danske biografer, men mon ikke vi så kan opstøve en frisk 4K udgave?. Den danske Blu Ray release hedder 27. december for den ultra korte 161 minutters version.
De kontroversielle scener med Bruce Lee skulle stadig være intakte.
Filmen bliver stadig ikke vist i Kina grundet de udpenslede voldsscener i slutscenerne omkring Manson drabene.
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.