


Som nævnt i opslaget på de sociale medier, så arbejder vi på sigt med at starte en podcast og producere video indhold – Skulle du derfor have tekniske kvalifikationer så er det et plus, men ikke et krav. Vi regner med at være klar ca. primo 2021.
På lidt længere sig, er der mange projekter bl.a. vores søsterside www.PrintByOrder.dk. Projekter der gerne skulle give os mulighed for at aflønne vores dygtige skribenter på sigt.
Du kan fordybe dig i hvad vores organisation står for, og hvad vi forventer af dig nedenfor.
Vores mission:
- Et site for alle, ikke kun for film ”nørder”.
- Et site der er helt uafhængig af økonomiske interesser igennem reklamer og lignede (Du ser ikke reklamebannere eller lignede på vore sites).
- Et site der tager den gode tone blandt brugere og skribenter meget seriøst, men også tager socialt ansvar ved bl.a. at støtte Psykiatrifonden og andre gode formål
- Selv om vi tager dette seriøst, så skal det også være sjovt
- Vi arbejder hårdt på at kunne gøre det økonomisk sammenhængende, så vi i fremtiden kan betale folk løn
- Vi sætter pris på, at man ikke bare følger flokken, men tør at stå ved sine holdninger
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Vi kan tilbyde gratis streamingtjenester, så man kan anmelde serier og film
- Du kan komme til pressevisninger
- I perioder kan vi også tilbyde biografbilletter
- Blu-ray film til anmeldelser (som du så beholder bagefter)
- Til tider kan vi tilbyde at komme til gallafester (vi arbejder på, at på sigt at sende folk til filmfestivaler også)
- Gode rabatordninger til vores søsterside PrintByOrder.dk (film merchandise, custom print på t-shirts, caps, plakater og meget mere), jævnligt gratis ting fra vores søsterside
- Et site hvor der er meget højt til loftet
- Du har mulighed for at præge TheMovSer.dk i den rigtige retning
- Vi viser, at vi sætter pris på det arbejde du laver (for vi ved hvor meget tid, man hurtigt kan bruge på at være skribent)
- Jo mere flittig man er, jo mere får man også igen
- En broget skare af folk, som har forskellige baggrunde (Vi ELSKER diversitet)
Hvad forventer vi af dig?
- Du har en interesse for de emner TheMovSer.dk skriver om
- Du lige så gerne vil skrive nyheder og ikke kun skrive anmeldelser
- Vi forventer man er aktiv og skriver jævnligt. Men vi ved hvor svært det kan være at få studie, arbejde og privatliv til at hænge sammen. Derfor ingen sure miner, hvis man i perioder ikke er så aktiv.
- Du kan skrive levende og på et forståeligt dansk
- Du mener, at vores mission er værd at arbejde for
- Det er en fordel, hvis du kender til WordPress, men det er ikke nødvendigt (Det er nemt at lære)
- Du har din EGEN mening, og lader dig ikke påvirke af andre og kan argumentere for dine holdninger
- Du skal være forberedt på, at det er noget der kan tage en del tid
- Pressevisninger ligger altid 9.30 eller 12.00. Derfor skal du have mulighed for at se de nyeste film på dette tidspunkt, hvis du skal skrive anmeldelser af biograffilm
- At du kan arbejde selvstændigt, og selv kan lave research og finde nyheder, som er værd at skrive om (Vi ligger dog tit forslag til nyheder op i vores interne FB gruppe, vinklerne bestemmer du til dels selv)
Indtil nu ingen kommentare
Be first to leave comment below.