MovSer

All about movies and series

Preacher S1 afsnit 1 Preacher S1 afsnit 1
Nedenstående er Pixel.tv’s anmeldelse af første afsnit af den nye serie Preacher. Jeg har prøvet at lave den så spoiler fri som muligt, men... Preacher S1 afsnit 1

Nedenstående er Pixel.tv’s anmeldelse af første afsnit af den nye serie Preacher. Jeg har prøvet at lave den så spoiler fri som muligt, men ikke alt kan forklares om afsnittet, hvis ikke jeg røber bare lidt. Vær opmærksom på dette før du læser videre

Ny serie bygger på en kult tegneserie fra DC Comics
Jeg har haft fornøjelsen af, at gnaske mig igennem pilotafsnittet af den splinter nye serie Preacher, som fra imorgen af kan ses på ViaPlay uge for uge. For dem der ikke ved det, så bygger TV serien på en kulttegneserie fra DC comics, og har Dominic Cooper, Joseph Gilgun, Ruth Negga i nogle af de bærende roller.

Historien som den bliver forklaret af skaberen Seth Rogen og holdet bag er som følger: Jesse Custer (Dominic Cooper) er præst i den lille flække Annville i West Texas. Jesse er virkelig ikke nogle god præst, men en dag bliver han besat af et væsen, som er halv engel og halv dæmon. Jesse er frustreret over at gud ikke længere svare ham selv eller hans sognebørn, og han får på fornemmelsen at gud måske har forladt os alle. Så sammen med sin eks-kæreste Tulip (Ruth Negga) og et halvgalt irsk vampyr kaldet Cassidy (Joseph Gilgun) tager han ud for at finde ud af, om gud har forladt dem, om han bare lader alle i stikken, eller om der er sket ham noget.

© 2016 Sony Pictures Television Inc. and AMC Network Entertainment LLC. All Rights Reserved.

© 2016 Sony Pictures Television Inc. and AMC Network Entertainment LLC. All Rights Reserved.

Karaktererne opbygges
Hold da op for en tur pilotafsnittet viste sig at være! Jeg sad indimellem og grinte højt, andre gange jublede jeg over overraskende groteske scener, mens jeg til andre tider bare var snotforvirret. Jeg havde ikke læst op på historien før, så den opsummering jeg lige skrev oppe over, læste jeg mig først frem til bagefter. Jeg elsker ofte at gå ind til nye serie med et åbent sind, men i lige dette tilfælde ville det nok have gjort afsnittet knap så forvirrende, hvis jeg havde vidst noget mere. Og så alligevel ikke.

Pilot Afsnittet følger primært Jesse og hans forsøg på, at være en nogenlunde god præst. Hans sognebørn er ikke just de mest skarpe eller flinke gnuer i flokken, og der er intet at sige til, hvis han synes det hele er lidt håbløst. En god lille griner undervejs er, at lægge mærke til hvad der står på skiltet der står uden foran kirken, igennem hele afsnittet… beboerne er nemlig helle ikke specielt begejstret for Jesse og det ses tydeligt.

Så vi følger altså Jesses vej indtil han bliver besat, men derudover følger vi også Tulips og Cassidys (på billdet herunder) veje til Jesses Annville. De har hver Deres broget vej, og hvor Tulip og Jesse er eks-kærester, så er Cassidy et helt nyt bekendtskab for Jesse. De er iøvrigt begge to mega brogede personligheder med hang til ultra vold og med evnen til, at få sig selv i fedtefadet.

© 2016 Sony Pictures Television Inc. and AMC Network Entertainment LLC. All Rights Reserved.

© 2016 Sony Pictures Television Inc. and AMC Network Entertainment LLC. All Rights Reserved.

Det hele er SÅ weird…
Ja jeg kan ikke beskrive det bedere end sådan her: Dette er nok den mest forvirrende, weirde og langt ude pilot til en serie, som jeg nogensinde har set. Introen alene (som jeg ikke vil røbe her) fik mig til at grine højt og ondskabsfuldt, og det blev absolut ikke den eneste gang i løbet af afsnittet, at jeg reagerede sådan. Du går fra søde scener der helt umotiveret eksplodere i blod og indvolde, og til en masse små fine nuancer konstant. Og så er det værd at slå fast, at du skal lægge mærke til detaljerne i baggrunden overalt. Blandt andet høre man i baggrunden i TV’et på et tidspunkt, at en meget kendt skuespiller er blevet dræbt på brutal vis… Genialt!

Konklusion
Jeg er trods overstående ikke solgt 100% endnu. Pilotafsnittet er mega forvirrende og det er udelukkende fordi jeg har læst lidt op på historien, at jeg har en lidt bedre idé om hvad fanden der foregår. Når det er sagt, så er der stort potentiale her, og dette kan sagtens gå hen og blive en kultserie på niveau med Supernatural. Jeg er tændt! Og så må de kommende afsnit bevise, om serien kan leve op til det super mærkelige, og indimellem herlige første afsnit.

Første afsnit kan ses på ViaPlay fra imorgen mandag.

Anmeldt af Daniel Kold

Spread the love

John Slater

Ejer og chefredaktør på TheMovSer - Med en livslang fascination af den finurlige verden man kalder Hollywood. Efter mange år som filmanmelder/tv-vært og filmredaktør på Pixel.tv, (som du klart bør tjekket ud, hvis du elsker gear og spil), Så var mit ønske om at skabe et nyhedsmedie, der skaber glæde for branchen, og hvor den gode tone og sociale profil er intakt, blevet så stor at nu skulle chancen tages. Jeg har en stor kærlighed for tyske film og meget gerne film fra 20'erne og frem til 50'erne. - Men elsker også en god popcorn film eller film der tør at tage chancer og ikke mindst være anderledes end mainstream filmene

Indtil nu ingen kommentare

Be first to leave comment below.